Som ventet lave priser natten til lørdag, og potentielt bedre priser natten til søndag. Natten til mandag ser også god ud, og så vender hverdagspriserne tilbage igen.
På Bornholm har man landets højeste tariffer, og derfor er der ekstra stor opmærksomhed på elnettet. Debatten går højt, og imellem debattørerne er der folk som Tony Lykke Lorentzen, der sætter sig ned og regner efter, for er der fornuft i tarifferne?
Jeg giver ordet til Tony, og undskylder samtidigt, hvis dagens opslag går grafisk i hegnet. Tonys opslag har hele fire grafer og det er kun på min hjemmeside at jeg har fuld kontrol over layoutet:
===
I midten af sidste år sad jeg og kiggede i tallene hos Energi Data Service (Energinets gratis service som samler al energi-data ét samlet sted). Jeg lagde mærke til at der var en forskel når jeg sad og så på forbrugsdata fra forskellige datapunkter. Jeg havde en anelse om hvad der var på færde og en dataspecialist hos TREFOR bekræftede at forskellen mellem de to tal udgjorde nettabet. Siden da har jeg gået og tænkt over, at det måtte være muligt at se en væsentlig ændring af nettabet, når der bliver brugt rigtig meget strøm? Vi har jo flere gange hørt, at når der løber meget strøm i kablerne, så er tabet også større fordi der forsvinder strøm til bl.a. varmeudvikling i ledningerne og transformerstationerne.
Derfor har jeg trukket tal ud og lavet nogle grafer, hvor I kan se forbrug og nettab for hele November 2023. Men der er noget, der ikke helt stemmer for umiddelbart er der ikke en sammenhæng mellem forbrug og nettab… faktisk er der nogle dage med enormt højt forbrug og et tilsvarende “lavt” nettab. Hvad f…. sker der?!
Men som dataspecialisten gjorde mig opmærksom på, så er det jo ikke kun vores forbrug, der flyder gennem kablerne; der er jo også produktion af strøm som “fylder” i kablerne… Derfor trak jeg data for samme periode (November 2023) og stillede det op og pludselig var der noget interessant, der åbenbarede sig: Når vindmøllerne snurrer, så stiger vores nettab! Gennemsnittet for November 2023 er et nettab på 6,17%, men d. 24. november er nettabet på næsten 7,2%, hvorimod det nogle få dage før er nede på ca. 5,5%. Hvorfor bliver tydeligt når man kigger på grafen med produktion af strøm… Det er helt tydeligt, at den voldsomme mængde af strøm, der bliver produceret af vindmøllerne (hvoraf meget bliver eksporteret) også giver anledning til et større nettab!
Inden I ser jer sure på vindmøllerne og solcellerne bør I dog også lige tage et kig på den sidste graf med spotprisen for samme måned og sammenligne med. De dage, hvor nettabet er højst der er produktionen fra vind også enormt høj – og så bliver spotprisen på strømmen også lav. Så heldigvis er der i det mindste lidt logik i galskaben 
Men det åbner alligevel til en interessant dialog om, hvorvidt den strøm vindmøllerne og solcellerne producerer i det bornholmske elnet og som eksporteres væk fra øen bør ligge øen til last i form af et forhøjet nettab? Og hvad sker der hvis der bliver koblet endnu flere vindmøller ind i elnettet – f.eks. når Energiøen bliver koblet til på et tidspunkt? Det er såvidt jeg ved ikke et spørgsmål, der er blevet diskuteret på noget tidspunkt!?
Det er et spørgsmål vi skal have klarhed over!
(Bemærk iøvrigt, at import af strøm via søkablet ikke figurerer i grafen med produktion. Det er kun produktion på Bornholm, der er med på grafen. Vindmøllerne ude i Østersøen er ikke med her.)
===
Tak til Tony for et fint indblik, og tak for lån af grafer or tekst.
Jeg minder på at de store nettab Tony har fundet i forbindelse med vindmølleproduktion ligger i højspændingsnettet, og derfor ikke rammer privatkunderne, hvis ellers tarifmodellen er sat korrekt sammen.
MVH
Henrik
Elfluencer
