Dagens spørgsmål er fra debatten på min Facebook side.
Det er et GODT spørgsmål.
Der er mindst 3-4 grunde til at master er bedre end kabler:
1. Master er vekselspænding, så det er ‘nemt’ at tilføje nye linjer og flere punkter med produktion og forbrug af el.
2. Kabler er jævnspænding, så vekselspændingen fra transmissionsnettet skal konverteres frem og tilbage (i dyre konverterstationer) i begge ender af kablet.
3. Man kan godt grave vekselspændingskabler ned, men de kan ikke være ret lange før de taber kapacitet på grund af naturlovene, og det bliver værre jo højere spændingen er.
4. Ikke overraskende er det også noget dyrere at grave kabler ned end det er at fundere master.
At vi har kunnet forskønne landskabet ved at grave kabler ned (betalt af øget tarif) har været diskuteret i medierne, for det er som sagt dyrt. Der var debat om lovligheden af den aktivitet i 2012 da man gravede transmissionslinjerne over Lillebælt ned.
Masterne klæder ikke landskabet, men det gør motorveje, lastbiler og supersygehuse heller ikke.
Der er tale om nødvendige onder.
Med langstrakt hilsen
Henrik
Elfluencer