I skærmens nederste højre hjørne skulle du nu få adgang til en Henrik AI, der både er kunstig og intelligent, det er taleboblen du skal have fat i.
Jeg har trænet den kunstige intelligens ChatGPT med de fleste af opslagene på elforbrug.nu. Det betyder, at du kan stille spørgsmål til en virtuel Henrik, og få svar samt henvisninger til relevante opslag på hjemmesiden.
De generelle spørgsmål om elmarkedet går bedst.
Stiller du specifikke spørgsmål har den kunstige intelligens svært ved at svare korrekt. Den ved ikke at nyere opslag er vigtigere end gamle, og den kender ikke fremtidens elpriser. Den kan heller ikke svare på spørgsmål jeg endnu ikke har skrevet opslag om.
Det arbejder jeg på! Blandt andet vil jeg følge med i de spørgsmål der kommer til kunstige mig.
Robotten kender derfor ikke elpriserne for i dag, i morgen eller næste år!
Det har været en spændende rejse at begive sig ud på. Herunder er nogle eksempler på hvor galt og godt det kan gå.
Hvad koster en liter strøm til elbil?
Prisen på strøm til en elbil beregnes normalt i kilowatt-timer (kWh) i stedet for liter, da elbiler bruger elektricitet i stedet for brændstof. Prisen på strøm til en elbil kan variere afhængigt af flere faktorer[…]
Hvorfor er tarifferne så høje på Bornholm?
Robotten har svært ved at svare korrekt på så specifikke spørgsmål:
Tarifferne på Bornholm er højere end andre steder på grund af øens geografiske placering og infrastruktur. Bornholm er en ø, der er adskilt fra det øvrige elnet i Danmark, hvilket betyder, at der er begrænset kapacitet til at transportere elektricitet til og fra øen. Dette resulterer i højere omkostninger ved at opretholde og drive elnettet på Bornholm, hvilket afspejles i de højere tariffer. Derudover kan Bornholm være mere afhængig af import af elektricitet fra andre lande, hvilket også kan påvirke prisen. Det er vigtigt at bemærke, at tarifferne kan ændre sig over tid, så det er altid en god idé at holde sig opdateret på de seneste oplysninger fra elnetselskabet på deres hjemmeside.
Spørger jeg uden at nævne Bornholm går det ret godt:
Tarifferne er høje, fordi elnetselskaberne er nødt til at investere i ny kapacitet på grund af elektrificeringen af samfundet. Dette resulterer i øgede omkostninger for transporten, uanset hvordan tariffen er fordelt hen over døgnet. Elnetselskaberne fastsætter deres tariffer ud fra en godkendt indtægt og regner derefter baglæns for at finde tarifferne. Det er vigtigt at forstå, at elnetselskaberne er monopoler, der opkræver et fast provenu, så fordelingen af tariffen ændrer ikke på det samlede beløb, der kræves op. Selvom tarifferne er øget i spidslast, er de sænket på resten af døgnets timer, så en familie med en normal forbrugsprofil ikke bør mærke nogen forskel. Hvis elnetselskabet havde valgt en flad takst, ville en husstand med en normal forbrugsprofil have samme omkostning til nettariffer. Tarifferne er blevet ændret for at give incitament til elbilister til at belaste elnettet på tidspunkter med rigelig kapacitet. Dette hjælper med at undgå unødig udbygning af elnettet, som ellers skulle betales af elkunderne.
Hvor præcise er dine prognoser?
Mine prognoser er designet til at finde minima og er ikke nødvendigvis præcise i forhold til at ramme specifikke priser. Jeg fokuserer primært på at identificere gode dage med lave priser. Der kan dog være visse afvigelser og flaskehalse i elmarkedet, som min model ikke altid kan fange. Jeg har også en kendt fejl, hvor søndag ikke regnes korrekt på grund af […]
Teknologien bag chatrobotten
Jeg anvender Chatling.ai til min robot. Det tog mig en time at få sat første simple forsøg op. Efter to timer og 15$ havde jeg en velfungerende prototype. For at træne på alle data skulle jeg bruge en lidt større plan hos Chatling.ai.
Hvis du selv vil i gang med at anvende teknologien må du meget gerne bruge det her link, så får jeg nemlig rabat på min fremtidige anvendelse af robotten.
[Kun hvis du vil bygge egen robot – min robot er i ‘boblen i bunden af siden]
https://chatling.ai/?ref=elforbrug
[Kun hvis du vil bygge egen robot – min robot er i ‘boblen i bunden af siden]
Ovenstående link er til min leverandør. Robotten når du via ‘boblen’ nederst til højre på siden. Altså boblen, ikke linket!
Mange tak!
Den ægte Henrik
Robotten er seneste trænet med data fra ultimo marts 2024