— Bundpris igen fredag kl 10-17, det er 7. dag i træk! Lørdag eftermiddag har også meget lav elpris, nok den sidste i denne omgang. Men natten til søndag er såmænd også billig. —
Ovre på Twitter har @shellenberger skrevet et opslag om hændelsen i Spanien, som spredes voldsomt, jeg har taget et screenshot som dagens illustration.
Grafen siges at illustrere, at Spanien faldt ud ved 49.85 Hz, og at elnettet derfor ikke kan klare større udsving end dét.
Dén graf er selvdokumenterende misinformation.
Kan du se problemet med grafen?
Problemet med grafen er, at der er data efter kl 12:33, altså efter at Spaniens elnet kollapsede.
Men GridRadar-grafen er fra et område udenfor Spanien.
Det, der sker i den her situation er, at forbindelsen ud af Spanien forsvinder ved 49,85 Hz. At Spanien DEREFTER er kollapset er korrekt, men Spanien kunne principielt også have kørt videre efter et større skvulp i frekvensen.
At bruge grafen som ‘bevismateriale’ viser, at man ikke har indsigt i elnettet.
MVH
Henrik
Elfluencer
