— Som vi skrev i fredags, så er der høje elpriser mandag aften, og det fortsætter tirsdag og onsdag. Laveste elpris er om natten, men det er ikke lavt. Torsdag og næste weekend er blæsten🌬 frisk igen og holder elpris i rimelig niveau. —
Her er nogle observationer om vores tid.
Vi bruger meget strøm på kunstig intelligens. Men vi bruger mindre energi på at tænke selv.
Forskning viser, at hvis man kun bruger kunstig intelligens til at skrive for sig, så indtræder atrofi (cellesvind). Hjernen er en “muskel”; at skrive træner hjernen. Skriver man mindre, bliver musklen slap og forvitrer.
At læse en bog, træner hjernens evne til at sætte sig ind andre menneskers tanker. Man udvikler simpelthen sin empati, når man engagerer sig i en bogs personer.
Børnene er særligt hårdt ramt, det går nedad med læsemængden og evnerne.
Vi hørte om en folkeskolelærer, der havde læst Brødrene Løvehjerte op for en klasse, og for første gang i en lang lærergerning stod med en klasse, der ikke reagerede på bogen.
Det er alarmerende.
Der er ikke tvivl om, at skærmtid tager tid væk fra bøger, breve og brødre.
Vi skal træne os selv i at slippe skærmene og drage mere ud i naturen.
Nyd weekenden – vi ses derude!
Med venlig hilsen
Teamet bag Smartere elforbrug
Elfluencere
{unsubscription_url}
