— Bundpris kl 01-06 tirsdag med nats blæst – læg jeres forbrug her. Morgens priser trækkes noget op af højere forbrug og eksport til Norge – men stadig markant under tysk niveau. Sen eftermiddag byder på nogle relativt højere priser – specielt i Øst Danmark, som trækkes op på tysk niveau, mens Vest Danmark nu importerer billigere strøm fra Sverige og Norge —
Onsdag indikerer prognoserne markant lavere vind, men stadig lave svenske priser kan måske have en positiv indflydelse i specielt Vest Danmark. Øst Danmark virker i større grad til at koble med høje tyske priser – specielt i kogespidserne. Herefter aftager vinden i hele det skandinaviske område og navnlig fredag kan priserne spike i kogespidserne.
Kernekraft er igen på dagsordenen i Danmark – specielt i Aarhus forud for det kommende kommunalvalg. Hvor man for få år siden betragtede kernekraftproduceret energi som et lukket kapitel, diskuteres det nu som en mulig løsning på energikrisen, klimamålene og forsyningssikkerheden. Debatten er polariseret – og vi hos Grønnere elforbrug mener debatten fortjener et nøgternt indspark.
Argumenter for kernekraft
- Stabil, CO₂-fri energi. Kernekraft leverer kontinuerlig og vejruafhængig baseload-produktion uden CO₂-udledning.
- Energiuafhængighed. Mindre afhængighed af gasimport fra ustabile regioner og dermed større forsyningssikkerhed.
- Teknologiske fremskridt. Nye generationer af små modulære reaktorer (SMR’er) lover højere sikkerhed, lavere affaldsproduktion og hurtigere opførelse. Disse findes dog endnu til kommerciel brug.
Argumenter imod kernekraft
- Tidsfaktor og omkostninger. SMR-teknologi er ikke kommercielt klar før 2030’erne. Danmark har ikke opbygget kompetencer og lovgivning til at håndtere kernekraft – så investeringen risikerer at komme for sent.
- Affald og sikkerhed. Der findes endnu ingen fuldt bæredygtig løsning på det radioaktive affaldsproblem. Risikoen er lille, men konsekvenserne store.
- Økonomisk alternativomkostning. Hver krone brugt på atomkraft er en krone mindre til udbygning af vind, sol og lagring – teknologier, hvor Danmark, for nogle, allerede har styrkepositioner.
- Samfundsaccept. Offentlig modstand, politisk tøven og “ikke i min baghave”-effekten kan bremse projektet, uanset de tekniske fordele.
Et spørgsmål større end en valgkamp
Kernekraft er ikke et emne, der bør afgøres i en valgkamp mellem to politiske fløje. Det er et strategisk spørgsmål, der rækker langt ud over en valgperiode og kræver teknisk indsigt, langsigtet planlægning og bred politisk forankring. De beslutninger, der tages i dag, kan få dybe og langvarige konsekvenser for kommende generationer – både økonomisk, miljømæssigt og samfundsmæssigt.
Hos Grønnere elforbrug ved vi kernekraft kan vække stærke følelser, så hvis man gerne vil kommenterer indlægget eller andres kommentarer så bedes I være opmærksomme på sprogbrug og være saglige.
MVH
Jesper – Grønnere elforbrug
Elfluencer
Udvinding, mineindustri, oparbejdning, transport osv skal også regne med i regnestykket omkring CO2 belastning. Ligeså med beton produktion til opbygning og fjernelse af udtjente værker (hvis traditionelle værker). Det kan være det er ok, men det skal i hvert fald regnes med i regnestykket…
Grid batterier og intelligent styring vil også bringe os langt med biogas i eksisterende værker som backup…?
Angående stabil energi
Der er et ofte brugt argument at kernekraft er en stabil energikilde, men det lader til at man sjældent følger op med refleksionen; er det et behov vores elsystem har efterspøger?
Problemet er naturligvis at et elsystem med et forbrug der varierer over døgnet samt en produktion der varierer med vejret ikke har megen gavn at en kernekraft der har et konstant(stabil) produktion.
Det der skal til er derimod lager, eller produktion der kan aktiveres og afbrydes hurtigt. Dette er ikke er evne kernekraft besidder.
Hej Christian,
Tak for din kommentar – jeg tror jeg vil prøve at besvare den i et andet opslag senere.
MVH
Jesper