⚡️ Bundpriser igen det meste af søndagens lyse timer, det er 2 dage i træk!⚡️ Lave priser fortsætter mandag. Onsdag og derefter er der ikke tegn på lave frokostpriser.
16 Ampere
Vi startede med milliamperen i går, og vi er stadig i huset. Af de mere strømforbrugende enheder har vi fjernsynet, der ligger mellem 50 og 200 Watt. Vi er altså stadig under en ampere.
Men der er mange ting, der bruger strøm i huset. En ovn bruger 4-7 kWh på pyrolyse. Tager en lille pyrolyse to timer, så er vi oppe omkring 4 ampere, i øvrigt det samme som brødristeren, der er min normale måleenhed, idet de typisk er 1.000 Watt, men heldigvis i meget kortere tid.
4 ampere til ovnen, 4 til komfuret, dertil TV, fryser, køleskab og nogle computere. Ampere er mængden af elektroner man presser igennem ledningerne, og på et tidspunkt bliver det et problem.
Nu er vi over ti ampere, og så bliver ledningens kvalitet relevant at nævne. Ledningers tykkelse regnes i kvadrat. En almindelig lampeledning er 0,75 kvadrat, den kan trække 6 ampere/1.400W, uden videre problemer. Det passer tilfældigvis også med hvad en helt almindelig stikkontakt kan bære. Dét er der ikke mange der ved, nogle lader deres elbil med høj effekt i en gammeldags stikkontakt, det er direkte farligt. Der findes bedre stikkontakter, der er bygget til højere belastning, og de koster ikke alverden.
De fleste ledninger i huse er konstrueret til at bære 10 eller 16 ampere. Vi er nu nået til eltavlen i huset, og herfra er det slut med at regne med 240 volt. Herfra siger man ’400 volt’, for vi har tre faser, det tager vi op i afsnit fire.
Foto: Henrik Reichhardt Scheel har taget et billede af konsekvensen af en overbelastet stikkontakt. Post gerne, hvis du har haft en oplevelse med en nedsmeltet stikkontakt. Vi vil gerne se sort plastic!
Mvh
Grønnere elforbrug
Elfluencere
P-S. vi har undladt at gentage 🍐💡Ampære-joken fra forleden, den nåede ikke igennem til alle.
{unsubscription_url}

Da vi i sin tid overtog huset, havde vi en fornemmelse som sagde os, at vores elektriker måske lige skulle tjekke de 8 indbygningsspots, som var i fordelingsgangen. Det viste sig, at tidligere ejer havde trukket en 0,75 kvadrat ledning fra spot til spot i stedet for at forbinde hver enkelt direkte til strømforsyningen. Der sad vist en 25W i hver af dem, så den lille ledning må have ledt mere end 16A rundt. Ikke underligt, at et par af dem var rigeligt sorte i kanten. Takket være LED er vi heldigvis ude over, at 12V installationer er lige så farlige som mormorladere.
Ja, folk er lidt for skødesløse, når det handler om lav spænding. De tænker ikke på, at lav spænding måske betyder høj strømstyrke (i hvert fald for halogenpærer).