Ingeniøren har lavet en rigtig fin video om udfordringerne i det danske elnet. Stærkt anbefalelsesværdig! Christian Flytkjær fra Energinet udtaler at man er ved at sætte en Ferrarimotor i en Ford Taunus, det er et fint billede på udfordringen. At Tyskerne så har bestilt jævnstrømsforbindelser nok til at drive to energiøer gør det ikke nemmere…
Kategori: Fundamentaler

Nedgravede vindmøllevinger
Et af de argumenter jeg er rigtigt træt af er ‘man graver jo udtjente vindmøllevinger ned’. Dét argument har længe generet mig af flere årsager. Blandt andet troede jeg ikke at man gjorde sådan. Indtil Marianne Skou Birkmose belærte mig om noget andet. Ganske rigtigt: man graver udtjente vindmøllevinger ned! Det undrede mig, at man…

Jeg har brugt en vildledende graf
Dagens illustration er fra et tidligere opslag, hvor jeg som en del af føljetonen om CO2 viste forskellen på forskelige energikilders CO2-udledning. Opslaget er her: https://elforbrug.nu/co2-aekvivalenten-2-10-kul-og-gas/ Jeg kan se, at folk har hentet billedet og er begyndt at bruge det i debatter på nettet, herunder min egen side. Det går ret stærkt at skrive et…

CO2 ækvivalenten 10/10 CO2 kvotesystemet virker
CO2 kvotesystemet er en god mekanisme, men den er stærkt misforstået. Kritikere fremfører tit, at der er en fast mængde kvoter i systemet, så den CO2 vi sparer vil andre udlede. Det er en ret grel misforståelse. Det vi sparer kan andre ikke bare udlede, for kommissionen tager jævnligt kvoter ud af systemet. Der er…

Grav skidtet ned, CO2 9/10
Mennesket har en klassisk løsning på affaldsproblematikker: Smid det væk, hvor det ikke kan ses. Bliver det for synligt eller lugter, så grav skidtet ned! Det er også muligt at grave CO2 ned. Kan man filtrere gassen fra og komprimere den nok bliver den flydende, og har man et hul der er dybt nok, så…

CO2 ækvivalenten 8/10 SF6
SF6, svovlhexaflourid. Hvis der er et molekyle vi ikke skal slippe løs, så er det SF6. Det her er 23.000 gange værre end CO2. SF6 er desværre et af de produkter man ikke lige har mulighed for at erstatte. Man anvender gassen.. i elforsyningen, hvor ellers? Vi har alle set de gnister et tog har…

CO2 ækvivalenten 7/10: Metan
Jeg nævnte tidligere i føljetonen at man regner metan som 25 gange værre end CO2 som drivhusgas. Metan udleder vi ikke direkte i forbindelse med elproduktion, men menneskelig adfærd har mange drivhusgaseffekter, som ikke er så synlige, da det ikke nødvendigvis er røg fra en skorsten. Metanudledningen er enorm, det er den andenvigtigste drivhusgas efter…

CO2 ækvivalenten 6/10: Affald
Affaldsforbrændingsanlæg er endnu et omstridt emne. Hver gang jeg åbner en pakke smør står jeg med noget plastfolie i hånden, der endda kan være metalliseret. Den smule plast vejer næppe et gram. For at det kan genvindes skyller jeg det varmt vand, og frygter at jeg bruger mere energi på at klargøre til genvinding end…

CO2 ækvivalenten 5/10: Biomasse
CO2 er et omstridt emne. Udledning fra afbrænding af ‘grønne’ brændsler er et af de store stridspunkter. Udleder et træ der rådner i skovbunden CO2 og methan? Naturligvis. Hvis man brænder halm af på marken, udleder det så CO2? Naturligvis. Hvis vi tager halmen først, så kan jeg huske man i firserne på min hjemø…

CO2 ækvivalenten 4/10: Kernekraft
Når aften-afgifterne lægges oveni, bliver det en mærkbar ekstra-udgift for de ting der har særligt højt el-forbrug, som el-biler og varmepumper, så vent med dem til om natten (hvis muligt). — Vil man have rigtig grøn energi, skal man holde sig til kernekraft. Jeg ved godt at det er et omstridt emne, men er man…

CO2 ækvivalenten 3/10: brunkul
Brunkul bruges blandt andet i Tyskland og Grækenland. Brændslet er af meget lav kvalitet, så processen med at få strøm ud af anlægget er ineffektiv. Brunkul ligger tæt på jordoverfladen og er derfor ret nemt at udvinde. Anlæggene er enorme. Man flytter hele byer og efterlader enorme kratere. Verdens største mobile maskine graver 240.000 kubikmeter…

CO2 ækvivalenten 2/10: Kul og gas
Når vi producerer strøm ved hjælp af forbrænding er resultatet næsten altid at der udledes CO2. Undtagelsen er brint, som jeg ikke har skrevet om, og heller ikke har planer om at berøre umiddelbart. Ikke alle brændsler er lige. Nogle brændsler udleder mere CO2 end andre. Kul er i denne sammenhæng den nemmeste at forstå,…

CO2 ækvivalenten 1/10: Global opvarmning
De kommende dage skal vi beskæftige os med CO2. Jeg plejer at give gult kort til folk der ikke har forstået koblingen mellem CO2 og global opvarming. Hvis folk fortsat fremturer med påstande om alle mulige konspirationsteorier, blokerer jeg dem. Mit liv er for kort til at gå ind i den slags. I anledning af…

Balance i vandkraften
Vandlagrene i norden har en stor indflydelse på elpriserne i Danmark. Der har været ret meget at skrive om, så det er næsten to måneder siden jeg sidst kiggede på vandstanden. Den røde kurve er 2023, og øverst ser man, at vandstanden på tværs af norden er helt almindelig for årstiden: Hver kurve er et…

V2G, V2H, V2L, V2 tror jeg ikke på
Jeg bliver jævnligt spurgt om min holdning til V2G og beslægtede teknologier. Det vi taler om her er at hente strøm fra bilens batteri og bruge den. Tanken er simpel og sympatisk: Når man har et batteri i bilen, hvorfor så ikke udnytte batteriet til at balancere elnettet eller forbruget i hjemmet. V2G: Vehicle to…

Huskeliste ved indkøb af elbil
Som jeg skrev om i går har vi en huskeliste over ting man skal tjekke inden man køber elbil, her er den i kommenteret udgave: Batterikapacitet i kWh, samt rækkevidde. Ladeeffektivitet i procent. Se gårsdagens opslag, der udløste en storm af kommentarer på Facebook. Kan der monteres cykelstativ? Bagagerumsplads, evt foran, evt ekstra bund og…

Hvad blev der af syreregnen?
Jeg husker fra min pure ungdom, at vi havde syreregn og skovdød i Europa. De ord har vi ikke hørt længe. Onde tunger savner syreregnen, for uden den får vi grønne tage. Men hvad har syreregn med elektricitet at gøre? Syren kom af urenset røg fra kraftværker. Når man brænder kul, olie og biomasse får…

8/8 Kina
Kina er et udslæt over hele verden IEA rapporten. Næsten uanset kategori er kina blevet til verdens fabrik, og det ses både i energi, råvarer og færdige produkter. Og sammenhængen er klar: Store markedsandele og laveste omkostninger hænger sammen. Jeg vidste godt at Kina var langt fremme på biogas, og sidder på solcellemarkedet, men at…

7/8 Kan vi få strømmen frem?
Det er ikke nok at bygge vindmøller og solceller i rekordfart. Vi skal også have bragt strømmen frem, når vi elektrificerer samfundet. Men der der nok råvarer til at løse opgaven? En sådan hurtig vækst ville stille betydelige krav til forsyningskæderne. Årlig metalforbrug til transmissionsledninger, distributionsnet og transformere vokser med omkring 50 % i 2022-2030…

6/8 Bureaukrati
Vi skal have elektrificeret samfundet, der skal investeres, og der skal bygges. IEA har nogle ret fine illustrationer af hvor lang tid det tager at bygge energiteknologi fra der er taget investeringsbeslutning, til anlægget står færdigt og hvor lang tid anlægget forventes at køre. Et kulkraftværk står til at køre 40 år, det passer ikke…