I morgen har vi bundpris kl. 9-18. Søndag ser vi også ud til at få en lav elpris.
August 2026 endte med at blive den dyreste måned i knap 4 år, med en gennemsnitspris på ca. 120 øre/kWh. Der er en klar sammenhæng mellem elprisen og gasprisen. Gaslagrene i Europa er lavere i år end de plejer at være for årstiden og det skaber et øget pres på gasprisen. Da elprisen følger gasprisen, ser vi derfor også stigende elpriser.
Det er dog stadigvæk muligt at udnytte mange timer med lav elpris. Vi har nemlig registeret bundpris i 20 weekender i træk. Alle 20 weekender fra og med 25. april har haft bundpris, hvor den rå elpris (også kaldet spotpris, altså elbørs uden tarif, afgift, moms, profit osv) har været under 10 øre/kWh i noget af tiden.
De fleste af de weekender har det været både lørdag og søndag, i både Vest-Danmark (DK1) og Øst-Danmark (DK2), i timevis i træk. Ofte lige omkring nul, nogle gange negativ.
Derudover har nogle hverdage haft bundpris, men færre end sidste år hvor vi nåede op på halvdelen! Men der er stadig omkring 130 dage om året med bundpris, altså cirka en tredjedel af dagene. Målt i timer er det 10% af årets timer som er bundpris, mens det er 2% af årets timer hvor spotpris er over 2 kr/kWh.
Der vil naturligt (!) være nogle udsving i de her data, og vi kan sikkert også finde nogle markedsfaktorer, der gør, at kurven fortsætter ned. Vi er dog ikke synderligt bekymret. Bundpriser er ikke direkte usunde for markedet, men alt er godt med måde, og bundpriser en tredjedel af året gør det muligt for forbrugerne at planlægge deres forbrug og spare penge.
Her er nogle interessante tal på hvor tit vi har bundpriser i elmarkedet:
Vest for Storebælt:
- Der har været bundpriser 136 gange ét år tilbage.
- Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 31. august. - Til sammenligning har elprisen været høj 31 gange ét år tilbage.
Øst for Storebælt:
- Der har været bundpriser 129 gange ét år tilbage.
- Gennemsnitligt er der 3 dage mellem to bundpriser, og den længste periode uden bundpriser var 58 dage (fra 02. januar til 01. marts).
Den sidste bundprisdag var den 30. august.
- Til sammenligning har elprisen været høj 41 gange ét år tilbage.
Statistikkerne herover gentager jeg ofte, når der er bundpriser i hele Danmark. Idéen er at gøre tallene så kendte, at du kan huske dem. Næste gang nogen nævner, at elpriserne er høje, så mind dem om, hvor ofte man faktisk kan få meget billig strøm – hvis man flytter sit forbrug 😉 🏡⚡
Bundpriser er døgn, hvor de rå elpriser på et tidspunkt er under 10 øre/kWh. Den grænse er valgt for at få alle dage med, hvor den rå elpris er helt nede, hvor udbudskurven er flad, og man reelt ikke betaler for strømmen. Mange bundpriser betyder ikke, at el generelt er billigt – men at du kan gøre det billigt ved at flytte forbruget. Ud over den rå elpris skal man naturligvis betale afgifter og transport.
Høje priser er dage hvor de rå elpriser på et tidspunkt er over 200 øre/kWh. Den grænse er sat forholdsvis lavt, priserne kan blive meget højere, når der ikke er vind og sol i systemet til at trække prisen ned.
MVH
Team Grønnere elforbrug
Elfluencere
{unsubscription_url}
