— Elprisen er lavest onsdag kl 12-16, og den middel-lave elpris fortsætter hver dag midt på dagen resten af ugen.
Fra fredag fortsætter høje aftenpriser, dog næppe så højt som i mandags. —
Batterier er med i vores dagligdag på mange måder – telefon, eltandbørste, elcykel, elbil osv. Vi er vant til at lade dem op, og følge med i hvor meget strøm vi har tilbage på dem. Men i Danmarks elnet er de stadig til afprøvning og lære hvordan de skal bruges – og ikke bruges. De er ganske udbredte i nogle landes elnet, især Kina, USA, Australien – og Tyskland.
Et analysefirma har lavet modeller for indtjeningen i nogle år for elnet-batterier i Tyskland, og har postet tallene åbent så vi kan følge med fra sidelinien.
Tyskland har over 120 GW solceller og bygger stadig i høj fart, og væsentligt hurtigere end batterier. Det sætter dagsprisen lavt forår og sommer, og giver en stor prisforskel mellem dag og aften, som batterier kan tjene på. Det ses også i månedsoversigten, som viser større prisforskel om sommeren end om vinteren.
På et år kan et batteri tjene €140 per kilowatt (effektkapacitet, ikke kWh). Den indtægt skal så afbetale investeringen i batteri, elnetkobling, administration osv. Den udgift er en svær og uklar beregning, så nogle steder kan det betale sig, andre steder kan det ikke.
Det interessante er at tallet €140/kW (cirka tusind kr) er omtrent det samme for 2024, 2025 og forudsigelsen for 2026. Altså samme niveau 3 år i træk. Alt andet lige, er det måske toppen af batteriers indtjening.
Selvom prisen på solceller er faldet meget, presser de hinandens dagspris så lavt at det er svært at finde finansiering til nye solceller, og byggehastigheden falder måske de næste år. I så fald er udbredelsen af solceller i den øvre del af sin S-kurve, og batterier nærmer sig midten af sin S-kurve. De fleste nye solceller sættes op med egne batterier.
Tyskland har en regel om at batterier kan få et “Grønt” stempel hvis de kun lader op fra grønne kilder, men ikke hvis de lader op fra elnettet som jo er en blanding af alle kilder, også sorte. Derfor skal finansieringsaftalen også laves så den tager højde for det, og solanlæg er presset af de omkring 10% af årets timer som har tæt på nulpris.
Danmark har næsten samme elpris som Tyskland det meste af tiden, så hvis man vil lave en forretning ud af solceller eller batterier, er det vigtigt at følge tyske forhold.
kW er ikke kWh, men foreløbig har vores læsere meldt om årlig fortjeneste på 420 kr pr. kWh-kapacitet, og 1,10 kr pr. udvekslet kWh – og måske vil andre af læserne sammenligne med sine egne tal og skrive her?
Mvh
Grønnere elforbrug
Elfluencere
Kilde: https://www.ess-news.com/2026/04/29/enervis-battery-storage-index-german-bess-revenues-rebound-in-march-amid-middle-east-tensions/ og https://www.ess-news.com/2026/01/28/enervis-battery-storage-index-december-revenues-fall-to-multi-month-low/ .
Australien har fået mange batterier, og daglig prisforskel er faldet meget, undtagen de dage hvor batterierne er løbet tør. https://reneweconomy.com.au/big-batteries-push-coal-and-gas-out-of-evening-peaks-and-then-get-to-eat-others-market-dinner/ .
Du kan læse om solcellers kannibalisering her https://elforbrug.nu/faldende-enhedsudbytte/ .
-og at batterier også sænker hinandens indtjening her https://elforbrug.nu/kannibalisering-accelererer-arbitrage-potentiale/ og https://elforbrug.nu/kan-batterier-betale-sig-i-danmark/ .
Elpatroner har sænket elnettets serviceomkostninger til frekvensregulering i Danmark https://energinet.dk/el/balancering-og-systemydelser/priser-indkob-og-prognoser/ .
Teknologiudvikling følger S-kurver https://elforbrug.nu/batterier-og-teknologikurver-2/ . https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/17/Consumption_spreads_faster_today.jpg .
Nye måder at finansiere solcelle+batteri https://www.pv-magazine.com/2025/11/10/three-emerging-structures-for-solar-plus-storage-ppas/ .
