— Elprisen er lavest natten til søndag, og midt på dagen søndag. Næste lave elpris kan blive midt på dagen onsdag&torsdag. Næste uges hverdage får svingende elpris. —
Beklager overskriften – Grønnere elforbrug prøver normalt at holde LIX-tallet nede så flest muligt kan læse med og forstå indviklede emner. Men nogle gange er emnerne så indviklede at tunge ord beskriver det bedst, når det skal gøres så kort som en overskrift.
Så vi prøver at folde emnet ud med en stak enklere ord.
Solceller er blevet billige og solcelleparker bygges i stor fart, og fylder mere og mere af elektriciteten, især midt på dagen så vi tit får lave elpriser der. Men den lave elpris æder også ind i profitten for alle solparker (og andre elproducenter) som må skrue ned; vi siger at de kannibaliserer hinanden.
Efter solnedgang er det de andre elkilder som laver strømmen, ofte brændselsværker som gas og kul, så der er elprisen højere.
Det giver mulighed for at købe billig strøm når solen står højest, putte strømmen på dåse, og sælge strømmen igen få timer senere til høj pris. Køb billigt, sælg dyrt – det kaldes arbitrage, det er godt købmandskab. Det har de såkaldte pumpekraftværker gjort i årtier – det er såmænd bare et vandkraftværk som er bygget til også at køre baglæns; pumpe vandet op i højden igen.
Statistik af mange års elpriser viser at den daglige prisforskel er blevet større (og oftere) efterhånden som solparkerne presser prisen. Forskellen kaldes potentiale, og det er accelereret. Hvis potentialet er stort nok, tit nok, i nok år, kan det være nok til at betale et batteri som kan putte strøm på dåse og sælge lidt billigere end de værker der er nødt til at betale for brændsel.
Med andre ord, solstrømmen fra middag puttes i batterier som skubber gas længere ud af aftenmarkedet. Det er også godt for elforbrugerne, som får lidt lavere aftenpriser – i princippet.
I Tyskland er forskellen så stor at de fleste nye solparker bygges med eget batteri, ofte med 1-4 timers varighed. Og i Europa bygges solparkerne stadig 4 gange så hurtigt som batterier, så der går flere år endnu hvor forskellen stadig vokser.
Arbitrage-muligheden er størst i Østeuropa, hvor prisforskellen er €150/MWh (1 kr/kWh). I Tyskland og Danmark er den 75 øre/kWh. Det skal sammenlignes med den hurtigt faldende pris på et nyt batteri for at se om batteriet kan betale sig. Flere steder i Europa er tilbagebetalingstiden 5-10 år, og det er acceptabelt i el-kredse.
Regner man på indtjeningspotentialet, ligger det på €150,000/MW om året i Tyskland (det er en anden måde at regne på). Men selvom solcelle-kannibalisering er godt for batterier, så har batterier også sin egen kannibalisering.
I Storbritannien er man så langt med batteriprojekter at prisforskellen er nede på 50 øre/kWh, og det kan nok ikke betale sig at starte flere batteriprojekter end det antal der er planlagt – næste skridt er periodelagring med pumpekraft. I Tyskland mener DAL-banken at batterier ikke kan finansieres kun af arbitrage – der skal andre indtægtsstrømme til, som fx elnet-stabilisering.
Mvh
Grønnere elforbrug
Elfluencere
Grønnere elforbrugs artikler om kannibalisering: https://elforbrug.nu/?s=kannibal
P.S du kan lixe denne artikels læsbarhedsindeks, som er omkring 40 (Middel) ifølge http://www.nielsgamborg.dk/indhold/lixberegner.htm . Overskriftens LIX-tal er over 100!
Billedet er skabt af Kunstig Intelligens udfra ordene “two photovoltaic cells eating eachother”
https://www.ess-news.com/2024/11/27/bess-are-becoming-more-attractive/
https://www.ess-news.com/2025/03/28/ili-group-selling-350-mw-of-gate-2-bess-projects-in-scotland/
https://www.ess-news.com/2025/06/18/how-germanys-dal-finances-large-scale-batteries/
“I Tyskland er forskellen så stor at de fleste nye solparker bygges med eget batteri, ofte med 1-4 timers varighed.”
Jeg har jævnligt hørt det med hvor mange timer et batteri i elnettet er. Er det noget I kan forklare ved lejlighed?
Jeg kan forstå hvor mange kWh, der er i et batteri, altså hvor mange liter strøm, der kan være i dåsen. Er det lidt ligesom bilen, at den kan indeholde en vis mængde strøm? Det rækker så til halv time og opefter alt efter hvor hårdt jeg trykker på den højre pedal?
Hej Palle,
Det kommer an på batteriets effekt. Hvis et batteri kan inde holde 10 MWh og har en effekt på 5 MW – så tager det i træskolængder 2 timer at lade det op.
Når jeg siger i træskolængder betyder det at når du overfører strøm fra din kilde til batteriet er der et tab, så derfor vil det i praksis tage længere tid at oplade.
MVH
Jesper
Tak for svar, Jesper. Så det er egentlig bare et udtryk for en begrænsning på, hvor hurtigt dåsen kan fyldes. Jeg tænker at det er et tal som er mest relevant for batteriejeren. Den dag vi har batterier nok i elnettet, skal der nok også være rigeligt med kapacitet til at aftage strømmen fra nettet.