Kan batterier betale sig i Danmark?

Nulpriser igen i morgen søndag kl 10-16, derefter ser tirsdag god ud, måske får vi de bedste priser natten til tirsdag, hvor vi både har vind og lave transporttariffer. Dejligt!

I mandags så vi hvordan store elnet-batterier er blevet større og billigere https://elforbrug.nu/status-paa-batterimarkedet/ så et meget stort batteri nu koster 2.000 kr per kiloWatt-time energikapacitet. Hvad betyder det for Danmarks el-marked?

Batterier tjener penge på 2 ting: den daglige forskel i elpris (jo større udsving, des mere indtjening), og elnet-serviceydelser.

Mange dage har Danmark en spotpris på nul om eftermiddagen (eller en blæsende nat),{1} og 1 kr om aftenen (eller 1 kr nat&frokost, og 2 kr om aftenen). Det kan et batteri tjene penge på ved at købe billigt og sælge dyrt (arbitrage), men selv hvis den prisforskel på 1kr sker 300 gange om året, ville det stadig tage omkring 7 år for batteriet at tjene sig selv ind (7*300*1kr=2100kr).

Mindre prisforskel sker oftere, og større prisforskel sker sjældnere, så de “7 år” her er bare et groft gennemsnit. Desuden er det farligt at nøjes med at regne på historik når man ser på investeringer – det er den fremtidige prisforskel der er interessant.

Udover arbitrage, er elnet-serviceydelser som op/ned-regulering af effekt, frekvens, fase, støj, transmissionsbuffer mv. også vigtige for batteriets økonomi. Det kan batterier gøre billigere end alle andre fordi det koster ganske lidt energi, uden brændsel. Det har sænket samfundets udgifter til elnet-regulering (i fx South Australia), som tidligere gik mere til at gasmotorer brænder dyr gas.{2}

Tilsammen kan arbitrage og reguleringsydelser give et batteri en tilbagebetalingsperiode på en lille håndfuld år. Det er usædvanligt hurtigt i elbranchen, og det tiltrækker investorer.

Efter at batteriet har betalt sig selv, er der stadig 10-30 år af batteriets kommercielle levetid, og der er indtjeningen nærmest ren profit fordi driftsudgiften er så lav, da rundturs-tabet bare er 5-10%. Batteri-sliddet er lavt, og de robuste LFP-celler (lithium-jernfosfat uden kobolt) er ved at overtage det marked – de holder til mange flere op-&af-ladninger end lithium-kobolt (som bruges i mange elbiler).

Men ligesom flere vindmøller sænker elprisen når det blæser https://elforbrug.nu/energistyrelsen-skriver-ogsaa-om-vind/ , og flere solceller sænker elprisen når solen skinner https://elforbrug.nu/Kannibaler-i-Belgien/ , vil flere batterier også hive nedad i den høje spidslast-elpris (og dermed alle producenters indtjening) når vi har mørkt vindstille – hvis der altså kommer store batterier i Danmark også.{3}

Der er mange, der spekulerer, om batterier, solceller, kernekraft og anden teknologi kan betale sig. Spekulanterne bruger ofte kun nogle få af den slags beregninger som dem herover til at vise, at det er helt forkert at investere i eksempelvis batterier.

Jeg har en lidt anden holdning: Hvis der er virksomheder, der investerer i batterier, må det være fordi de har regnet grundigt ud, at det kan betale sig. Regner de fejl er det ikke vores problem.

Med den holdning kan batterier godt betale sig i Danmark.

Kilder:

{1} https://elforbrug.nu/danske-rekorder-i-stor-stil/

{2} https://reneweconomy.com.au/battery-storage-now-dominates-system-services-market-for-main-grid/ og https://reneweconomy.com.au/battery-storage-doubles-its-influence-in-morning-and-evening-peaks/ . Solceller og vindmøller sælger også reguleringsydelser.

Elnet-serviceydelser https://elforbrug.nu/hvis-systemydelser-var-en-bil/ . Føljeton https://elforbrug.nu/systemydelser-1-6-primaerregulering/

{3} Danmarks to store elnet har nogle små lokale elnet-batterier, men ingen store. Udenfor de to store elnet er et 30MW batteri på vej på Bornholm. https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/store-batterier-er-groenne-energisystems-schweizerkniv Det er usædvanligt at et batteri er i samme størrelsesorden som det elnet det betjener.

Billedet er med kunstig intelligens og rigtig strøm.