— Efter toppen tirsdag kl 17-19, kommer lavere elpriser onsdag og resten af ugen, jævnt på mellemniveau det meste af døgnet. Det er nyt at frokostpris er cirka så lav som natpris. —
Solen skinner ikke om natten – ihvertfald ikke et godt stykke syd for Polarcirklen, især ikke om vinteren.
Men den 1. februar, altså midt i vinterkulden og korte dage, leverede Californiens batterier solstrøm hele natten. Midt om natten var det lavest på et par hundrede MW, ikke meget i forhold til delstatens 50 GigaWatt spidslast.
Men det er et tegn på at batterierne nu er så mange og store at de både kan forsyne aftenspidsen,{1} levere lidt hele natten, og stadig skrue op og pumpe det sidste ud i elnettet ved solopgang, indtil solcellerne tager over igen og lader batterierne op (med mange GW) til næste nat. De fleste nætter lader batterierne dog op.
Sålænge elpriserne er høje nok (aften, morgen og nogle nætter), og lave nok (dag og nogle nætter), kan det betale sig at bygge flere batterier. Og så skinner solen alligevel i vinternatten – sådan indirekte.
Mvh
Grønnere elforbrug
Elfluencere
Kilde: https://www.caiso.com/todays-outlook/supply#section-batteries-trend via https://www.ess-news.com/2026/02/18/when-the-sun-sets-batteries-rise-24-7-solar-in-california/ .
{1} Californiens vand-net har brugt det mønster i årtier til at tjene lidt penge når vandet skal føres fra bjergene (og Oregon) til de store tørstige millionbyer i sydlige Californien, men der ligger høje bakker i vejen. Der er mange eksempler, men det største er; fra Edmonston øst for Grapevine pumpes vandet med 800 MW når el er billigst, op i 800 meters højde i Tehachapi-bjergene hvor vandet lagres i Pyramid Lake. Når el er dyrest, føres vandet ned i Castaic vandkraftværk og laver 1000 MW el, før vandet bruges i Los Angeles.

Det var fuldmåne 1. Februar, hvilket giver nogle få % af dags ydelsen.
Du kan også se at vi herhjemme også har lidt sol on natten, enten batteri eller fuld måne.
Energinet må see at differentiere!!!
ps. det er nogle store import tal vi har for tiden.
Jeg tvivler stærkt på at der er energi i fuldmånens lys