— Lørdag får mellempris hele døgnet. Søndag får nok lavest elpris i god blæst 🌬 og lidt ⛅️ sol. Næste uge ser ud til at få mellempris. —
I dag sænker vi niveauet til ‘Plakat til børneværelset’.
Elprisen sættes ikke af dit elselskab eller af ét bestemt firma. Det bestemmes af udbud og efterspørgsel på elbørsen, hvor den rå elpris i Danmark og resten af Europa fastsættes af en matematisk algoritme ved navn EUPHEMIA.
Så langt så godt. Men hvad er det så, der i den enkelte time bestemmer, hvad elprisen er?
Dagens illustrationen handler om marginalpris, og prismekanismen der kendes som ‘dyreste byder sætter priser’, hvilket er dårlig markedsføring, for den burde hedde ‘billigste værk der får elnettet til at hænge sammen og finder den rette pris, og sikrer at vi får elpriser under vores betalingsvillighed’, hvilket er den korrekte betegnelse. Sidstnævnte betegnelse har åbenbart svært ved at få fodfæste.
Budafkortning er der, hvor der er større efterspørgsel i markedet end alle salgsbud. Hvis forbrugerne efterspørger 7.001 MW, og der kun er 7.000 MW producenter til rådighed, så bliver prisen 30 kr/kWh. Alle forbrugsbud bliver samtidig afkortet til 7.000/7001 MW, for at få markedet til at gå op.
Det er en situation, vi ikke ønsker at ende i, men det er hændt et par gange.
Tak til Torben Illum for at animere dagens illustration!
Med venlig hilsen
Teamet bag Smartere elforbrug
Elfluencere
{unsubscription_url}

Fint nok! Prisdannelsesmodellen er ikke svær at forstå, og den har sikret os kunder masser af billig energi og VE investorerne ganske pæne afkast i alle timer uden overskud af VE, hvor feks termiske værker sætter en højere pris.
MEN selv en blæsende og solrig weekend som den forgangne har vi haft HØJE spotpriser – ikke bare i kogespidsen men alle weekendens timer. Heldigt for mange at vi er fri for elafgiften, men det er stadig DYR strøm til varmepumper og elbiler. Er det UDELUKKENDE gasprisens skyld?
Hvad forhindrer markedet i enten at aftale halvhøje priser for VE eller at udtage lige netop den/de sidste vindmøller, der ville have givet 100% VE og lav elpris og i stedet krævet få % anden energi og deraf højere pris til alle producenter?
1. Vi har CfD aftaler på de nyeste vindmølle parker, 50 øre / kWh, så når vi betaler 130 øre / kWh så får Energinet de 80 øre, dem bruger de til at betale for CfD’erne når prisen er 1 øre / KWh hvor de så skal betale 49 øre extra til CfD’erne.
2. CfD møllerne byder ind med lige over 0 iirc.
3. Vi har stadig et par termiske kraftværker selvom flere vil lukke i de kommende år så vil nogle affalds forbrændings anlæg og vist nok nogle biomasse stadig forsætte.
4. Batterier vil også blande sig fremover og udjævne priserne som i Australien.
5. Pay-as-Cleared vs Pay-as-bid sikre at VE “altid” bliver brugt før alle andre energi former.
6. Der er en fejl i grafikken da kernekraft og store termiske byder en del af deres produktion ind under nul for at kunne blive kørende i lav pris perioder da opstart og stop tager tid og koster.
7. Vi kommer til at få bygget de parker ved Bornholm i en fart så vi kan få vind energi når der er vindstille i Nordsøen.
1a) 50 øre er langt billigere end de betalte i England og Polen, ukendt hvorfor.
1b) Uligningen ryger ned i en stor kasse, det var forventet at det ville koste 50 mia. over de næste 20 år betalt af staten men fortsætter de her priser går prisen væsentlig ned.
2) vi vil jo have deres produktion selvom vi må betale udligning.
3) De fleste (alle?) af de termiske er på en anden aftale og starter op på signal fra Energinet for at sikre en minimum produktion.
4) Køb billigt – sælg dyrt men billigere end gas.
5) Da VE byder ind tæt på nul.
6) De kunne med fordel installerer batterier selv.
7) Og få Polakkerne til at forbinde til Bornholm også så sol kan blive udjævnet noget mere.
En ting er at vi producerer nok VE til at dække Danmarks behov. Men hvis spotprisen er højere i landene omkring os, vil vi også eksportere dertil, og vi har nogle ret kraftige udlandsforbindelser – hvilket kommer os tilgode på andre tidspunkter – så et ret godt samarbejde med vores nabolande.
At indgå priskarteller er ulovligt, og kan udløse nogle ret voldsomme bøder. Samtidig byder man ind på et transparant marked, hvor sådan en adfærd kan afsløres af afvigende data. Det vil derfor være yderst risikabelt.
Personligt tror jeg (læs: ikke ved/konspirationsteori), at ejere af VE-anlæg kun byder en del af deres forventede produktion ind til marginalprisen og resten til en væsentligt højere pris. Det er risikoafdækning, for hvis der er mindre sol og vind end deres prognose viste, skal de selv ud og købe den manglende strøm dyrt. Og jeg tænker at overskudsproduktion i stedet kan sælges til et termisk kraftværk, som så kan opfylde sin leveringsforpligtelse uden at bruge brændsel. Så derfor fremgår VE-produktionen af dataene, selv om det egentlig ikke var et vindende bud. Men som sagt, det er mine gætterier.
Jeg mener at VE altid byder ind til omkring nul da marginal priserne for produktion af VE er tæt på nul, så ethvert salg er bedre end ingenting.
Men alle nyere større Vind anlæg er CfD hvor afregnings prisen til producenten er omkring 50 øre / kWh, de byder også lige over nul hvor forskellen betales af Energinet dvs. staten.
At de så ikke byder ind med alt de kunne producerer er så noget andet.
Hvis vinden er forsinket en time eller der er flere skyer end forventet så ryger al fortjeneste i den måned det gør folk forsigtige.
Så hvis de byder den sidste del ind til 9999 € / MWh (800 kr/kWh) og de får bud’et er de virkelig på den hvis de ikke producere det forventede … så jeg forventer ikke at de tilbyder de sidste 10% overhovedet eller at de har aftaler med standby værker til at dække dem.
At de burde have en batteri park også er så noget helt andet.
Men når du vinden rammer en time før forventet, tror du så ikke godt at det kan forekomme, at mølleejeren ringer til gaskraftværket:
– “Du vandt i går, og om lidt begynder du at brænde gas til 0,65 kr/kWh. Med 40% effektivitet vil det koste dig 1,63 kr/kWh at producere den strøm, du har lovet markedet. Jeg kan lave den for dig til 0,03 kr/kWh. Skal jeg ikke gøre det, og så deler vi profitten?”
Jeg mener at have læst, at nye vindmøller kan have indbygget batteri, så de kan udjævne produktionen. Eksterne batterier er også på vej til de eksisterende vindmølleparker, men udfordringen er, at de kun har tilslutning til at sælge strøm. De kan altså ikke tjene penge på at købe strøm på en billig vindstille dag, og derfor er det nok også begrænset hvad de kan sælge af systemydelser. Man kan selvfølgelig søge Energinet om at at få udvidet tilslutningen. Hvis man altså har god tid.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/gunnars-vindmoelle-batteri-er-en-vind-vind