Brug strømmen inden søndag kl 17. Ugen vender tilbage til normalpriser med et brag, vi er oppe i nærheden af gasmarginalprisen på aftenspidsen mandag!
Når du ikke at bruge strømmen søndag eftermiddag, er det straks efter midnat at strømmen er billigst, typisk koster strømmen tre gange så meget kl 20 mandag aften!
Derefter kigger vi ind i en uge med mulighed for gode priser midt på dagen, specielt onsdag.
Jeg kan se, at det er helt normalt med elbiler med en rækkevidde over 400 km.
Det er batterierne, der driver udviklingen, dagens illustration er Nissan Leaf/Ariya modellers største batterikapacitet, og det år som bilerne kom på markedet.
Den udvikling ligner en eksponentiel kurve, men det er ikke helt tilfældet.
Batteriers kapacitet synes at udvikle sig lineært, måske endda lidt bedre end det.
Samtidig falder priserne stadig voldsomt.
De billigere batterier betyder at vi fortsat vil skifte til elbiler i stor stil – og at der snart kommer modeller på markedet med mindre batterier, til de husholdninger, der har to biler og ikke behøver den store kapacitet i begge biler.
God tur!
Henrik
Elfluencer