— Fredag kl 12-16 har de laveste elpriser foreløbig. Torsdag og lørdag eftermiddag har mellempris. Onsdag aften har den højeste elpris. —
Dagens billede siger det hele:
På Facebook påstod Per Hejndorf, at elpriser er ‘en meget vanskelig prediktion’.
Per har delvist ret, det er vanskeligt, men nu har jeg snart øvet mig i tre år på at forudsige elpriser.
Derfor tog jeg udfordringen, og bad om en dato for at kunne vise, at det er muligt for private at forudsige elpriser. Per sagde 18/7, og da vi ikke har aftalt nærmere konditioner, valgte jeg prognosen fra 15/7, da tidsperioden hen over 18/7 med to dage før og to dage efter har den største mængde udsving fra normalbilledet.
Med fuldt optrukne linjer er elpriserne, med stiplede linjer er mine prognoser.
Pudsigt nok er prognosen mest præcis for den fjerde dag, ikke for den første!
Jeg har set mine prognoser klare sig bedre, men resultatet er stadig så godt, at jeg ikke ændrer væsentligt i mine prognoser lige foreløbig.
Brug er den bedste prøve!
Med syn for sagn
Henrik
Elfluencer
(Jeg har redigeret samtalen voldsomt ned i skærmklippet. Det var en absolut civiliseret samtale, og Per har givet lov til at jeg bruger materialet. )
Jeg skrev også om mine prognosers præcision i 2023 https://elforbrug.nu/hvor-gode-er-prognoserne/ og 2022 https://elforbrug.nu/prognosepraecision/