Historien om en stoppet vindmølle, eller “at rette bager for elhandler”
For et par uger siden prøvede jeg mit bedste for at forklare hvordan markedet virker, når en vindmølle standses. Her er forklaringen, men set inde fra markedet:
Markedet: ”Så vi er enige om, at prisen for rundstykker i morgen kl 7 er fem kroner?”
Kunderne: ”Ja, send bare fakturaen”
Bagermester Kolding: ”Ja, vi skal nok levere til den pris, selv om Flensborg og Tønder har presset prisen ned for os”
Bagermester Flensborg: ”Ja, vi skal nok levere til den pris”
Markedet: ”Flensborg, du får da aldrig de rundstykker frem til kunderne i München, de skal jo over Elben”
Flensborg: ”Det skal i ikke bekymre jer om, det er mine kunder”
Næste dag kl 6:
Flensborg: ”Drenge, jeg har et problem, jeg kan ikke få mine rundstykker over Elben”
Kolding: ”Det må du finde ud af med dine kunder.”
Flensborg: ”Det er helt galt, sundhedsmyndighederne forbyder mig at have lagre, så jeg skal altså af med de her rundstykker, må jeg ikke nok levere til jeres kunder? I får en krone per rundstykke jeg slipper af med”
Kolding: ”Og hvad så med den faktura jeg har sendt min kunde?”
Flensborg: ”Det blander jeg mig ikke i, den må de godt betale til dig”
Kolding: ”Fed handel, 6 kroner per rundstykke! Og jeg sparer endda mel og svende.”
Kunderne: ”Dejlige rundstykker, men det er for galt, at bagermester Koldings svende ikke arbejder”
kl 7:
Flensborg: ”Drenge, jeg har et problem..”
MVH
Henrik
4 thoughts on “Historien om en stoppet vindmølle”