Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Elbilers effektivitet

af admin om 5. februar 202323. juli 2023

Jeg læser af og til anmeldelser af elbiler. Som da jeg læste anmeldelser af fossilbiler undrer jeg mig til stadig over faget ‘bilanmelder’. Jeg kan ikke omsætte et bagagerum i liter til noget fornuftigt, jeg så hellere et billede af bagagerummet med en barnevogn i. Dét siger mere end hvordan bilen tager sving, hvilket åbenbart er meget vigtigt for anmelderne. Jeg har endnu til gode at opleve en bil, der ikke kan klare danske vejsving ved fornuftig kørsel, men sådan er vi så forskellige.

Da vi sidst så på elbil var sælgerne ret dårligt informerede. Jeg ved godt, at jeg ikke er den normale bilkunde, men hvis man ikke ved hvad batterikapaciteten er på en elbil i kWh, så sælger man ingen bil til mig. Skriver man en anmeldelse uden at nævne samme, så er jeg ikke imponeret!

Da vi købte elbil faldt jeg over en meget interessant artikel her: https://pushevs.com/2020/10/22/calculating-on-board-chargers-efficiency/

Det viser sig, at elbilers ladeeffektivitet er frit tilgængelig, hvis man kan regne. Når man hælder strøm på en elbil hjemme i carporten skal vekselstrømmen glattes ud til jævnstrøm, og kemien i batteriet bliver varm. Det betyder, at man for hver 100 kWh taget ud af laderen får mellem 70 og 90 kWh strøm på batteriet. Ja, der er elbiler der smider hver tredje elektron væk i processen! Det er samme elektronik man anvender, når man ‘regenererer’, som det hedder, når man bremser en elbil ved at lade på batteriet. Så høj ladeeffektivitet betyder også bedre driftsøkonomi og længere rækkevidde.

Der ligger data på elbiler på denne hjemmeside https://ev-database.org/

Formlen er “Rækkevidde / batteri kWh / kWh per 100 km *100 = ladeeffektivitet”

Omregnet får jeg en Tesla model Y til 80%-82% ladeeffektivitet. Min Kona ligger på 90%. Husk at tjekke inden du køber en elbil, og husk at brug tal fra samme kilde, hvis du sammenligner.

Opdateret: ADAC har testet på ladeeffektivitet. Jeg kan ikke dele min analyse af deres tal pga copyright, men ovenstående er ikke helt skæve tal, idet ADAC rammer fra 77 til 96% i en undersøgelse der har sine svagheder. https://www.adac.de/rund-ums-fahrzeug/elektromobilitaet/tests/stromverbrauch-elektroautos-adac-test/

I morgen skriver jeg min huskeliste til test af elbiler, ladeeffektivitet står næstøverst på listen.

MVH

Henrik

Category: elforbrug
Tags: effektivitet, elbil, Elbiler, ladeeffektivitet

Indlægsnavigation

Brug strømmen søndag
Huskeliste ved indkøb af elbil

Related Posts

Stikledninger kan godt sige BUM

februar 18, 2025
Read More

Opsamling og treårige ingeniørspirer

marts 15, 2023
Read More

Kære vaskemaskineproducent

juli 24, 2023
Read More

6 kommentarer til “Elbilers effektivitet”

  1. Søren Jensen siger:
    6. februar 2023 kl. 7:03

    Faktisk har FDM også kigget på ladetab: https://fdm.dk/nyheder/bilist/2022-09-elbiler-boevler-med-opladning-20-procent-af-stroemmen-er-spildt

    Det virker som om opladningsformen (mormor-lader, 11kW lader og lynlader) har større indflydelse på ladetab, end valget af bil.

    I øvrigt, hvis du keder dig…. Hvad sker der på V2G-området? Nogle biler er jo forberedt for at kunne sende strøm tilbage i nettet. Og jeg har set mindst en V2G ladeboks på energinets positivliste for solcelleinvertere.

    Svar
    1. admin siger:
      6. februar 2023 kl. 19:47

      Hej Søren,

      Ja, FDM tallene ser ud til at passe med de tal jeg har fundet.

      V2G kommer jeg til at skrive om, jeg skal lige finde det rigtige tidspunkt, for jeg er pænt kontroversiel, og der har været rigelig blæst i kommentarsporet på FB i weekenden.

      MVH
      Henrik

      Svar
  2. Niels Henrik Eisum siger:
    7. februar 2023 kl. 22:52

    Hej
    Jeg har kigget på elforbruget i vores Ioniq 5 AWD og har samlet data op for hver opladning jeg har foretaget.
    Hvis jeg bruger det antal kWh min ladestation siger den har leveret, så har jeg kørt 4.58 km/kWh, men når jeg ser hvad bilen selv regner ud omkring el-forbrug, så siger den 5.2 km/kWh. Disse tal er gennemsnit over et års forbrug og 25.315 km. Det giver en ladeeffektivitet på ca. 88%
    Mange hilsner
    Niels

    Svar
    1. admin siger:
      8. februar 2023 kl. 15:28

      De tal passer med de målinger jeg har kunnet finde. Husk dog at regenerering kan flytte på tallene

      Svar
  3. Morten Wieth siger:
    2. juli 2023 kl. 20:23

    Det er en interessant og nyttig information, at WLPT-forbruget inkluderer ladetab. Mange tak.

    Jeg vil mene, at formlen for ladeeffektivitet bør være batteri kWh / Rækkevidde / kWh per 100 km * 100

    Hilsen Morten

    Svar
    1. admin siger:
      3. juli 2023 kl. 12:27

      Det lyder korrekt!

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Elpriserne er ikke så høje i Danmark
  • Elsystemet er et stabilt korthus
  • Dum elbil fra Nissan
  • ⚡️ Bundpriser igen i morgen, det er 2 dage i træk! ⚡️
  • Stikket trækkes til dårlige elhandlere

Seneste kommentarer

  1. admin på Dum elbil fra Nissan
  2. Simon Juhl Rom på Dum elbil fra Nissan
  3. Peder Lauridsen på Ladestanderen skal monteres korrekt
  4. admin på Energinet er på banen om Spanien
  5. admin på Introduktion og vigtigste historier

Arkiv

  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes