Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Overskud af grøn energi

af admin om 18. oktober 202418. oktober 2024

Lørdagens elpriser er direkte dårlige, når man sammenligner med de foregående 16 weekender. Bevares, priserne er nok bedre omkring kl 13, men søndag ser ud til at blive bedre, og natten til mandag ser helt god ud, så udsæt elforbrug, hvis det kan lade sig gøre.

Dagens opslag er høstet fra debatten på Grønnere elforbrugs Facebook-side:

…

Allan Olesen: Jeg har for sjov prøvet at lave nogle simuleringer af, hvordan 2023 ville have set ud, hvis vi kun havde haft sol og vind, men denne til gengæld havde været udbygget svarende til planen for 2030.

Svaret var: Der ville have været 1600 timer, som ikke havde været dækket fuldt ud. Den manglende mængde el ville have været 2800 GWh, svarende til cirka 8% af vores årlige elforbrug. Det er den røde del af kurven.

Det er altså kun disse 8%, vi vil være nødt til at få fra andre kilder end sol og vind. Det er en særdeles overkommelig opgave.

Biogasfyrede kraftværker til fuld dækning af Danmarks spidslastbehov er billige at bygge. Det er brændslet, der koster. Men når de kun skal levere 8% af den samlede mængde el, skal der heller ikke bruges ret meget brændsel. Vi producerer allerede nu biogas nok til at dække brændselsbehovet.

Og alt dette er endda før, vi er begyndt at tale om udveksling med andre lande:

Hvis vi lige kigger på min kurve igen, er det lidt svært at komme uden om den grønne del. Det er overskudsproduktionen af el fra sol og vind. Altså den del af den til enhver tid mulige produktion, som vi enten skal finde anvendelse for eller lukke ned.

Dette overskud er på knap 54000 GWh. Det er 150% af vores nuværende elforbrug. Altså ud over de 100%, som vi bruger.

Det er en nærmest ubegribelig mængde “gratis” energi, som vi nu skal til at tænke over nye anvendelser for. Det kommer til at give vores samfund en helt ufattelig energirigdom, som jeg ikke tror, at nogen helt har indset endnu.

Denne energirigdom ville vi aldrig nogensinde komme i nærheden af med atomkraft, for ingen ved deres fulde fem ville nogensinde forsøge at dække et lands elbehov 250% med atomkraft. Det ville være alt, alt for dyrt. Men med sol og vind er det realistisk.

(Nej, jeg ved godt, at stømmen ikke er ægte gratis, så det argument kan du godt spare. Vi kommer så sandelig til at betale for at få alle de møller og solceller opstillet.)

En af de helt indlysende anvendelser af denne nye energirigdom vil være at pumpe så meget som muligt af overskuddet nordpå mod Norge og Sverige, så de kan dække mest muligt af deres elbehov med gratis dansk overskudsstrøm. Det betyder, at de ikke behøver tære lige så meget på vandlagrene i deres vandkraftværker, som de ellers ville. (*)

Og dermed har de større vandreserver på de tidspunkter, hvor Danmark mangler el. Det betyder, at de kan sende mere el sydpå til Danmark, end de ellers ville kunne. Og det vil de naturligvis også være interesserede i på de tidspunkter, hvor de ikke selv skal bruge det hele. Vi vil jo være villige til at betale en god pris for strømmen, hvis det betyder, at vi ikke skal putte dyr biogas i de gasfyrede værker.

Ja, vi kommer isoleret til at tabe penge på at forære strøm til Norge og Sverige og senere betale for at købe den tilbage. Og hvad så? Det er stadig langt billigere strøm, end vi kunne have fået fra atomkraft.

Og forsyningssikkerheden er mindst lige så god som atomkraft. Vi har jo stadig vores biogasfyrede kraftværker, som vi byggede længere oppe i mit indlæg. De vil stå parat, og vi har masser af biogas til dem, fordi vi jo også sparer på gassen, når vi køber vandkraft-el fra Norge og Sverige.

Og alt dette er blot 2030. Udviklingen stopper ikke der. Vi har også nye mål for tiden efter 2030.

Ja, det skrider sikkert alt sammen nogle år, men hvad så? Atomkraft skrider jo langt mere her i Vesteuropa, så det ville helt sikkert ikke bringe os hurtigere i mål.

…

Tak til Allan Olesen for indlægget, der er sakset med tilladelse.

Debatsporet på Grønnere elforbrugs Facebookside, udmærker sig ved at have debatter af lødig kvalitet. Måske fordi der bliver modereret, idet dørmanden af og til må smide folk, på porten. Det er ikke altid let, men hvis det kniber med det pæne sprog, eller man insisterer på at debattere uden kilder, så smider jeg folk ud.

Der er en løsning på overskudsproblemet, som Allan ikke nævner: Det er at vi får et Grønnere elforbrug. Et grønnere elforbrug flytter på den grønne del af grafen, men den røde del vil stort set være uændret. Blandt andet fordi grønt elforbrug i større skala er ‘nyt’ elforbrug i form af elbiler og varmepumper.

(*) MHT Vandkraft nordfra, så er det reelt sådan vores elnet kører nu, men i den verden Allan har modelleret, er han nødt til at redegøre for sine forudsætninger.

MVH

Henrik

Elfluencer

Category: Elpriser

Indlægsnavigation

Solceller flopper i 2024
Bundpriser søndag

Related Posts

Elprisernes udsving er stadig i den kedelige ende.

april 29, 2022
Read More

Det skjulte strømforbrug afsløres når du er på ferie

august 9, 2022
Read More

Sommer, sommer og sol…

marts 18, 2022
Read More

4 kommentarer til “Overskud af grøn energi”

  1. Palle siger:
    19. oktober 2024 kl. 15:41

    Selv om kombinationen af 2030-produktionsanlæg og 2023-forbrug næppe ville overleve en fagfællebedømmelse og blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift, er det alligevel en interessant analyse, som fortæller præcis hvorfor atomkraft ikke nødvendigvis er løsningen i Danmark. Kapacitetsfaktoren vil ganske enkelt blive for lav, og selv om man lægger et par GW grundlast ind, er der stadig hundredevis af timer, hvor vi ikke har strøm nok. Vi har mere brug for pålidelige fleksible produktionsenheder som backup, batterier til udjævning og et fleksibelt forbrug. Og så skal vi holde os gode venner med vores nabolande.

    Svar
    1. admin siger:
      20. oktober 2024 kl. 19:13

      Enig, det er en fin anskuelighedsøvelse, og det er hvad Grønnere elforbrug går ud på.

      MVH

      Henrik

      Svar
  2. Søren E. siger:
    20. oktober 2024 kl. 12:30

    Vi vil nok bruge 1-2GW mere i industrien end nu når det meste af det resterende fosil brændsel bliver udfaset.
    Og måske et par til på privat til opvarmning og el-biler.
    Et par extra AI-data centre til 1-2GW.
    E-brændsel koster nok også 2+ GW.

    Og så er alt overskud brugt … vi bliver nok nød til at bygge noget mere, inkl. måske 10GW batterier, mindst, udover biogas generatorene.
    Nye fjernvarmeværker vil også hjælpe med at udjævne forbruget.

    Svar
    1. admin siger:
      20. oktober 2024 kl. 19:11

      Ja, der skal nok ske noget på forbrugssiden

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Elpriserne er ikke så høje i Danmark
  • Elsystemet er et stabilt korthus
  • Dum elbil fra Nissan
  • ⚡️ Bundpriser igen i morgen, det er 2 dage i træk! ⚡️
  • Stikket trækkes til dårlige elhandlere

Seneste kommentarer

  1. admin på Dum elbil fra Nissan
  2. Simon Juhl Rom på Dum elbil fra Nissan
  3. Peder Lauridsen på Ladestanderen skal monteres korrekt
  4. admin på Energinet er på banen om Spanien
  5. admin på Introduktion og vigtigste historier

Arkiv

  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes