
“Fast eller varibel elpris?”
Det spørgsmål fik jeg en gang næste dagligt, men det er stoppet. De meget høje faste elpriser i fjerde kvartal 2022 flyttede enorme mængder af aktive kunder fra fastpris til variabel, hvilket kostede elhandlerne millionbeløb, da de havde sikret priserne ind i fremtiden.
Det næste der skete har ikke været fremme i medierne: Mange elhandlere har ikke længere faste priser på deres hjemmeside, så mit gæt er, at de i varierende grad af stilhed har flyttet kunderne over på variable aftaler.
Jeg kan finde syv elhandlere, der stadig tilbyder faste elpriser: Andel, EWII, Jysk Energi, Norlys, NRGI, Verdo og Vindstød.
Der er ikke åbne data om hvor mange elkunder de enkelte selskaber har, men listen af elhandlere herover er alle ‘store’ elhandlere.
Der er ikke åbne data om fordelingen mellem faste og variable kunder, men slut 2022 havde Energi Fyn ca halvdelen af kunderne på variable aftaler, og hos Norlys gik andelen af variable kunder fra ni procent før energikrisen til 43% i august 2023. Alene under krisen skiftede 100.000 Norlys kunder fra fast til variabel aftale.
Et godt gæt er, at halvdelen af de kunder der har mulighed for en fastprisaftale er på en sådan.
Da der er mange elhandlere som ikke tilbyder en fastprisaftale siger simpel matematik, at over halvdelen af danskerne nu er på en variabel aftale.
Jeg har ikke se klager om ændringen, danskerne har taget det grønne elforbrug til sig. Økonomisk er det også fornuftigt, en fast elpris er en forsikring, og der følger en præmie med. På den lange bane har variable elpriser altid været lavere end faste priser.
Jeg anbefaler klart en variabel aftale, med den ene undtagelse, der hedder socialt udsatte, det har jeg skrevet om her: https://elforbrug.nu/kaere-socialraadgiver/
Med fast håndtryk
Henrik
Elfluencer
