—
Jævne almindelige elpriser resten af ugen, dog lidt billigere frokost og nat, og lidt dyrere morgen og aften, især kl 17-21.
Søndag frokost kan blive næste lavpunkt.
—
Du er en C-kunde!
Beklager, men private elkunder kører på tredje klasse. Desværre betyder det ikke at prisen bliver lavere, det er nemlig dyrere at være C-kunde.
Dagens illustration viser hvor i elnettet de forskellige elkunder er tilsluttet. En forbruger har 400 volt (0,4 kV) i huset. Strømmen til huset har normalt passeret hele tre transformere inden den når frem. Det betyder, at forbrugeren skal betale for etablering af 400V-net, 10kV-net, 50 eller 60 kV-net, og 132 eller 150 kV-transformeren fra elnettets motorvej.
En A-høj kunde bruger strømmen fra en kraftigere forbindelse, og skal ikke betale elnetselskabet for alle de underliggende transformere.
De fantastisk indlysende begreber stammer fra en tid, hvor strøm var noget man bare havde, man fik en elregning en gang om året, og verden var et meget simplere sted.
Med spænding
Henrik
Illustration fra https://forsyningstilsynet.dk/media/10813/bilag-1.pdf
14 kommentarer til “Hvad er A-, B- og C-kunder?”