Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Her er alle vintertarifferne fra den 1. januar 2026

af Thomas Gade om 1. januar 20261. januar 2026

— ⚡️ Bundpriser igen fredag kl 03-05, det er 2 dage i træk! I Øst-Danmark endda lidt flere timer.⚡️

DEL MEGET GERNE DETTE OPSLAG, det vedrører hele landet, og Grønnere elforbrug er det eneste medie, der er nørdet nok til at indsamle tarifferne for hele landet. Kommenter gerne med postnummer for deling.

Dine tariffer er noget af det vigtigste at kende når du skal spare penge på strømmen. Tarifferne er meget forskellige efter hvor du bor, og evt. tidspunkt på døgnet.

Efter overvældende interesse opdaterer vi derfor opslaget der indeholder transporttariffer for alle elnetselskaber i landet (*).

Elpriserne ude i elnettet er markedsbestemte, men den strøm skal også sendes helt ud gennem et mylder af små ledninger til dig og de millioner andre elkunder. Det koster også (ligesom det koster noget at få leveret en pizza), og det handler dagens opslag om. Strømmen skal transporteres (distribueres) af dit lokale ELNET-selskab (ikke elselskab!), og mange elnetselskaber har forskellige transportomkostninger – tariffer – hen over døgnet.

Elnet-selskabet håndterer det lokale elnet i et naturligt monopol reguleret af Statens lovgivning (via Forsyningstilsynet), der sætter rammerne for deres indtjening. Det er cirka som vandforsyning og kloaknet – der er kun 1 slags net i hvert område. De forsøger at sætte tarifferne så præcist som muligt for at få årsregnskabet for 2026 til at balancere, så de hverken får underskud eller overskud af usædvanlig størrelse. Mange elnet brugte December 2025 til at balancere 2025-årsregnskabet, så nytårstarifferne i denne liste er sammenlignet med Januar&Oktober 2025.

Kender du ikke dit elnetselskab, kan se det på dagens kort. Er du i tvivl, kan du slå din adresse op her og finde selskabet: https://greenpowerdenmark.dk/vejledning-teknik/nettilslutning/find-netselskab

Det her er et af de vigtigste opslag jeg bringer, da det vedrører alle almindelige elkunder.

Priserne her er incl moms!

Tarifmodel “1”: Samme tarif hele døgnet

Elinord (Frederikshavn) 20 øre/kWh (stiger til 23øre i februar)

Forsyning Elnet (Struer) 44 øre/kWh (lille sænkning)

Grindsted Elnet 48 øre/kWh (stiger til 59 øre i februar)

Ikast El Net 29 øre/kWh

Læsø Elnet 45 øre/kWh

Tarifmodel 2: Spidslast – højeste tarif kl 17-20, ellers lavlast

Der er kun ét elnetselskab på tarifmodel 2, det er Flow omkring Svendborg.

FLOW Elnet 26 / 74 øre/kWh , stigning fra 20 / 62 øre/kWh ⬆️

Tarifmodel 3: Spidslast – højeste tarif kl 17-21, laveste kl 00-06, mellemtarif andre tidspunkter

Modellen giver halv takst om sommeren på mellemtariffen og lidt lavere end halv takst på høj tarif i forhold til vintertariffen. Med andre ord, de fleste år er aftenspidsens tarif dobbelt så høj om vinteren som om sommeren fordi omkostningen er højere – læs mere efter listen. Næsten alle elnetselskaber har samme tarif om natten før og efter 1. januar, det er sådan man spotter, om der er ændringer i opkrævningen. Er der ændringer bliver det fremhævet i tekst.

– Priser angivet som lavlast/højlast/spidslast –

Cerius (meget af ØstDanmark udenfor Kbh) 13 / 40 / 120 øre/kWh

Dinel (Skanderborg) 10 / 30 / 91 øre/kWh

El-net Kongerslev 14 / 42 / 127 øre/kWh Tilbage på høj tarif efter Nultarif i december. Ingen nye data på www.el-net.dk/priser-og-tariffer/kongerslev/ .

Elektrus (Helsingør) 10 / 29 / 86 øre/kWh (samme som januar 2025)

Elnet Midt (Viborg) 9 / 28 / 85 øre/kWh (lille stigning)

Hammel Elforsyning Net 8 / 25 / 76 øre/kWh lille stigning. ingen data på web for 2026

Hjerting Transformatorforening 12 / 37 / 91 øre/kWh , lavere end i november ⬇️ ingen data på web for 2026

Netselskabet Elværk (Thy/Mors) 13 / 39 / 117 øre/kWh

Hurup Elværk Net 25 / 75 / 225 øre/kWh Hurup er indehaver af rekorden med Danmarks højeste tariffer. ingen data på web for 2026

Kimbrer Elnet (Aars) 15 / 45 / 136 øre/kWh

Konstant Net (Aarhus, Horsens, Djurs) 6 / 18 / 54 øre/kWh lille sænkning, billigste storby

L-Net Holstebro 9/ 26 / 79 øre/kWh (falder lidt til februar)

Midtfyns Elforsyning (Ringe, ikke ringe) 12 / 36 / 109 øre/kWh

N1 (meget af Jylland) 11 / 33 / 99 øre/kWh, tilbage på vintertarif efter december-rabat

NKE-Elnet (Næstved) 8 / 24 / 71 øre/kWh (overgår til Cerius 1.februar 2026 med væsentlig stigning)

NOE Net (Lemvig m.v) 7 / 21 / 63 øre/kWh , sænkning fra 9 / 26 / 77 øre/kWh ⬇️

Nord Energi Net (nordøstlige Vendsyssel) 9 / 27 / 82 øre/kWh , stigning fra 7 / 20 / 61 øre/kWh ⬆️

Radius Elnet (Kbh) 12 / 37 / 110 øre/kWh

RAH Net (inkl. Videbæk Elnet) 9 / 28 / 83 øre/kWh (falder lidt til februar)

Ravdex (Kerteminde) 9 / 27 / 81 øre/kWh – stiger til februar. Pas på deres udstilling af tariffer, så tjek app og elregning!

Sunds Net 12 / 35 / 104 øre/kWh , ændret fra 19 / 58 / 103 øre/kWh

Tarm Elværk Net 11 / 32 / 96 øre/kWh , stigning fra 8 / 23 / 69 øre/kWh – Pas på deres udstilling af tariffer, så tjek app og elregning! Jeg kan have misforstået deres tarifblad, muligvis betales også for overliggende net.

TREFOR El-net (Vejle/Frederecia/Kolding m.v) 8 / 24 / 73 øre/kWh , lille sænkning fra 9 / 27 / 81 øre/kWh

TREFOR El-Net Øst (Bornholm) 15 / 44 / 131 øre/kWh , sænkning fra 18 / 55 / 165 øre/kWh ⬇️

Veksel (Langeland) 12 / 35 / 104 øre/kWh , sænkning fra 14 / 42 / 125 øre/kWh ⬇️

Vores Elnet (meget af Fyn) 8 / 24 / 72 øre/kWh , pænt fald fra 12 / 36 / 109 øre/kWh ⬇️

Zeanet (Slagelse) 10 / 30 / 89 øre/kWh , stigning fra 7 / 21 / 62 øre/kWh ⬆️ men lavere end sidste vinter ⬇️

Dertil har vi Aal elnet, der er et elnetselskab på egen tarifmodel! Aal elnet har et takstblad der er ret svært at læse! Der er forskellige priser i hverdage hhv weekender, det skulle jeg have hjælp til at gennemskue.

Aal El-Net lille stigning til (øre/kWh) 12 (nat), 70 (hverdag&aften), 35 (sen aften og weekend) – med forbehold!

Tak til Jesper Kamstrup Linnet, der har bygget en service, der gør det nemt for mig at opdatere den her side.

Erfaringsmæssigt er der mange, der misforstår tarifmodel 3.0: Jeg har regnet på det, og en normal familie har cirka samme årsudgift på flad tarif som på tarifmodel 3.0. Du kan læse mere om det her:

https://elforbrug.nu/?s=tarifmodel

Tarifferne gælder for almindelige private kunder, de såkaldte C-kunder som du kan læse mere om her https://elforbrug.nu/hvad-er-a-b-og-c-kunder/

Ændringer for alle:

Indtil nu havde Staten opkrævet en afgift på 90 øre / kWh for de fleste kunder – den er nu reduceret til EUs minimum på 0,8 øre! Energinets tarif er 11,5 øre/kWh, altså 14,375 øre/kWh med moms. Så den samlede faste betaling af afgifter og transmissionstransport er nu under 20 øre/kWh! Dette skal lægges til dine distributions-omkostninger. Dine samlede timepriser i min prognose kan du finde ved at vælge dit elnetselskab her, og de nye priser er afspejlet i graferne: https://elforbrug.nu/elpriser-og-elprisprognose-for-de-kommende-dage/

Elforbruget er større om vinteren, og det skaber større tab i elnet-operatørens ledninger så de skal købe mere strøm (ofte til højere pris) hos elproducenterne. Det skaber højere udgifter for elnet-selskabet som derfor skal øge tariffen for de travleste timer: https://elforbrug.nu/naar-monopoler-opkraever-for-meget/ og https://elforbrug.nu/tarifmodel-3-0-eftervist/

I modsætning til elnet-selskaber, så er det elhandel-selskaber som køber strøm fra elproducenterne og sælger strøm til kunderne, med en profit på fx 10øre, og de er ikke bundet til bestemte områder. Eksempler er Andel, Norlys, NRGi m.fl som derfor ikke er på denne liste. Mange tror at der er samme priser døgnet rundt, hvis man har en fastprisaftale hos et el-handelselskab. Det kan være korrekt hvad angår selve strømprisen og statsafgift, men elnet-tarif er som hovedregel forskellig hen over døgnet og året.

God vinter!

MVH

Grønnere elforbrug

Elfluencere

(*) Det var et spørgsmål fra Jakob Loeb. Vi er åbenbart nemme at overvælde.

Category: tariffer

Indlægsnavigation

⚡️ **Strøm til bundpris næste år!** ⚡️
Det skjulte strømforbrug afsløres når du er på ferie

Related Posts

Her er alle vintertarifferne fra 1. februar

februar 1, 2026
Read More

Hvad koster strømmen til en lynladestander?

januar 16, 2025
Read More

Tariffer per 1. december 2023

december 1, 2023
Read More

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Udbudskurven har fået et nyt medlem
  • 3D-fjernsyn fortæller noget om vores teknologitilgang
  • Riding the wave
  • Energiø Bornholm passer ikke ind i det danske elnet
  • Torsdagsoverblik 11/02: stabil langtidsudsigt

Seneste kommentarer

  1. Palle på Køer og flyvemaskiner
  2. Jakob på Køer og flyvemaskiner
  3. Palle på Derfor steg elprisen, da elafgiften blev sat ned
  4. Palle på Surt solcelleshow
  5. admin på Her er alle vintertarifferne fra 1. februar

Arkiv

  • februar 2026
  • januar 2026
  • december 2025
  • november 2025
  • oktober 2025
  • september 2025
  • august 2025
  • juli 2025
  • juni 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2026 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes