⚡️ Bundpris igen fredag kl 10-17, og det fortsætter hver eftermiddag og hen i næste uge. Weekenden kan få lav natpris, dog ikke så lav som eftermiddags-bundpris. ⚡️
Den store debat om ladestandersikringer fik mig til at kontakte Sikkerhedsstyrelsen for at få et endegyldigt svar.
Sikkerhedsstyrelsen har svaret…
..ved at sende mig en video.
Jeg _hader_ videoer som kilde, det er umuligt at diskutere indholdet, men lige i det her tilfælde er det et ret godt svar, selv om det tager seks minutter.
Ét er, at videoen er god, et andet er, at det er muligt at hente teksten fra videoen ud, og så kan vi nisser, der er for gamle til videoer, pludselig være med.
Kort fortalt: Det er fuldt lovligt at have en 16A sikring foran en 16A lader, men der kan være grunde til at vælge en 20A.
Jeg giver ordet til Sikkerhedsstyrelsen, der endda forholder sig til den voldsomt debatterede 80%-regel (i uddrag):
—
Den grønne omstilling betyder jo flere og flere elbiler. Det betyder også, at man skal have mulighed for at lade disse elbiler. En ladestander skal forsynes, og her skal den forsynes fra vores eltavle. Så der er indbygget en RCBO til forsyning af ladestanderen, og vi skal se på, om der kan være nogle udfordringer i forbindelse med at installere en RCBO i en eksisterende tavle til forsyning af vores ladestander. Tavlen har en vis alder, og det er sådan, at når man ændrer og udvider en eksisterende tavle, så siger installationsbekendtgørelsen, at man kan ændre og udvide inden for den eksisterende kapslings ydre rammer.
Der kan man gøre det efter de bestemmelser, der var gældende ved tavlens konstruktion. Nu er det ikke sikkert, at alle husker tavlebestemmelserne gennem tiderne.
Hvis vi går tilbage til den konkrete tavle, så har man valgt at placere en 16 amperes RCBO til forsyning af ladestanderen. Vi kan se, at der i toppen er otte modulers plads, og en RCBO – trepolet plus N – optager fire modulers plads.
Så rent fysisk var der masser af plads. Nu skal der ikke bare være fysisk plads, men også termisk plads, når man installerer en ny komponent i en eksisterende tavle. Når man udvider og ændrer eksisterende tavler, sker der ikke en markedsføring af tavlen. Man skal ikke lave en ny CE-mærkning, og man skal ikke lave temperaturstigningsberegninger, som man skal opbevare i ti år, Alt det, som man skal gøre, hvis man laver en helt ny tavle. Men man skal gøre sig nogle overvejelser. Man skal altså ind og se på, om der kan være en skadelig opvarmning fra denne komponent, som kan være til skade for resten af tavlen. Hvis man kommer frem til, at det er der ikke, så er dén side af sagen jo klaret.
80%:
Det næste man skal se på, er komponenten i sig selv. Hvordan kan den håndtere det? Vejledningen fra Dansk Eltavle Forening anbefaler at følge den såkaldte 80 procents-regel. Den går ud på, at som udgangspunkt ved beregning i nye tavler må man ikke trække mere end 80 procent af komponentens mærkestrøm, hvis man har brugt beregningsmetoden til temperaturverifikation i nye tavler. I og med, at det kun er en anbefaling fra Dansk Eltavle Forening, at man bruger 80 procents-reglen ved udvidelse og ændring af eksisterende tavler, så er det ikke et ultimativt krav.
En af de ting, man kan se på omkring skadelig opvarmning af komponenter er, hvis man trækker 16 ampere kontinuerligt, og det vil i praksis sige tre-fire timer som minimum, hvor varmt bliver der så inde på komponent-terminalerne? Der accepteres en temperaturstigning ifølge tavlekonstruktionsstandarden – både den nyeste og den, der har været gældende de seneste 20 år, så der må være en temperaturstigning på 70 grader kelvin på terminalerne – på komponentklemmerne inde i tavlen. Hvis vi antager, er der er 20 graders omgivelsestemperatur, kan der altså tillades at være 90 grader inde på terminalerne. Der er det vigtigt at se på, hvilken type isolation der er på kablerne, på lederne. Hvis det er PVC-isolation, vil de typisk max. kunne klare 70 grader celcius på lederne. Hvis det er pex-isolation, vil de kunne klare 90 grader celcius på lederne.
Det næste er, at alle valg har konsekvenser.
Nu kan vi se her, at man har valgt en C16 RCBO. Det betyder som udgangspunkt, at man skal sikre sig, at kortslutningsstrømmen er så stor, at momentanudløseren kan koble ud. Når vi har en C16 RCBO, betyder det, at den mindste kortslutningsstrøm, der kan aktivere momentanudløseren, er 16 gange 10 ampere, altså 160 ampere. Hvis det var en C20, er det nemt at regne ud, at kravet ville være 200 ampere – 20 gange 10 ampere. Det betyder også, at vi skal have en noget større kortslutningsstrøm, hvis vi vælger en 20 amperes RCBO.
Hvis kortslutningsstrømmen ikke er stor nok, er der så noget i værktøjskassen?
Ja, man kan gå ind og se på karakteristikken. Hvis man vælger en B-karakteristik og det passer sammen med anvisningerne fra fabrikanten af ladestanderen, så kan vi nøjes med at sige fem gange mærkeudløsestrømmen. Det giver jo et meget mindre krav.
Hvis vi skal lave en opsummering, så har vi valgt her at have en C16 RCBO til en 11 kW ladestander, og det betyder, at vi har valgt ikke at følge anbefalingen om 80 procents-reglen. Men det er ikke nødvendigvis forkert, hvis vi bare kan sikre os, at vi ikke overstiger de temperaturgrænser, der er fra komponentens side og når vi husker på, at de godt kan blive forholdsvis varme og at det stadig er i orden. Det er altså en vurdering, der skal foretages i hvert enkelt tilfælde af den elinstallatørvirksomhed, der foretager arbejdet med at installere en RCBO i tavlen til overstrømsbeskyttelse og fejlbeskyttelse af vores ladestander.
—
Tak til Sikkerhedsstyrelsen for det indsigtsfulde svar, der også løfter sløret for hvorfor elektrikerne vælger forskellige løsninger på samme problem.
Som ventet: De folk, der i debatter udtaler sig skråsikkert om 16A hhv 20A som det eneste rigtige, tager fejl, uanset om de anbefaler det ene eller det andet.
Skråsikre mennesker tager fejl! Det ligner en leveregel.
Jeg har ét spørgsmål tilbage om sikringer til ladestandere:
Hvad sker der, hvis man belaster en korrekt monteret tavle fuldt ud?
Det vender jeg tilbage til snarest 😉
MVH
Henrik
Elfluencer
