— Elpriserne er lidt blandede denne uge – rimelige priser om natten og til frokost, og noget højere om aftenen. Billigst bliver nok fredag frokost. —
Jeg hører jævnligt, at vi ikke kan klare os uden kraftværker her i landet. Ikke kun for at levere strøm, men også for at holde elnettet kørende.
Elnettet har nemlig brug for stabilitet, og 300 ton roterende masse (inerti) forbundet til transmissionsnettet er en dejlig stabiliserende faktor.
Men vi kan sagtens køre elnettet uden store centrale kraftværker.
Det har vi kunnet længe.
Et eksempel: Fra den 17. juli 2017 til den 14. august samme år var der nul store kraftværker på nettet i Vestdanmark.
Kan man køre elnettet 28 dage uden store kraftværker, er der en ret stor sandsynlighed for at vi slet ikke har behov for dem til at stabilisere elnettet.
Det ved Energinet godt, de har for længst droppet det generelle krav om kørende kraftværker i elnettet.
Opstår behovet kan Energinet tage loven i hånden og beordre kraftværkerne i drift, det er en anden historie.
Dejligt, at vi kan klare os med færre skorstene. Og så er Danmark endda knap nok begyndt med batterier i elnettet, det er ellers udbredt i andre lande.
Henrik
Elfluencer, tidligere kraftværksmedarbejder
Illustration af altid knudeløsende https://katarnos.dk – all art allowed