Udbudskurven

Oprindeligt hed opslaget: “Sidste chance for at bruge grøn billig strøm i denne omgang”.

Som lovet vender vi tilbage til el, gas og Rusland, nu hvor festen klinger af. På universitet i Køln sidder en gruppe, der hedder EWI, de regner på ‘order of merit’, som er det man får, når man lister kraftværker efter deres kapacitet.

De mørkegule anlæg til højre i grafen, CCGT og OCGT er gasdrevne anlæg. Som det ses af grafen er gassen nu så dyr, at oliedrevne anlæg i nogle tilfælde er billigere at køre med. Dertil er det vigtigste, at gasanlæg altid er dyrere end kul, og i øvrigt også dyrere end kernekraft, vind og sol. Med andre ord vil flytning af elforbrug fra et dyrt tidspunkt til et billigt tidspunkt betyde, at den fortrængte energikilde er gas. Og her kommer Rusland ind, for vi har desperat brug for at begrænse brugen af Russisk gas.

Danske anlæg har ca samme marginalpriser som de tyske.

I elmarkedet byder alle aktører ind med deres marginalpris, og der, hvor udbud møder efterspørgsel har man et priskryds. Den pris bliver så betalt til alle aktører i markedet. Hvis man indretter sit afgiftstryk fornuftigt vil de mest miljørigtige anlæg være til venstre på listen, og køre mest, og de beskidte anlæg være til højre på listen og stå stille. Det kan godt diskuteres om ‘lignite’, brunkul, er placeret fornuftigt på listen, og om det er helt smart at udfase kerneenergi så hurtigt. På sigt vil order of merit i et stabilt marked betyde, at dyre anlæg dør.

Jeg tror ikke gas sådan lige bliver faset ud. En af fordelene ved gasanlæg er, at de har meget lave opstartsomkostninger, og det gør dem attraktive i en verden med meget grøn energi, der jo flukturerer.

Hvis vi får et Grønnere elforbrug, så vil vi kunne udglatte nogle af fluktuationerne – og helt sikkert hjælpe med at udfase den russiske gas.

Priser mv i kommentarerne.

MVH

Henrik