— Natten til tirsdag har ugens laveste elpriser. Derefter stiger elpriserne gradvist, og topper om aftenen tirsdag til torsdag. Næste lave elpris bliver nok først natten til mandag. —
I sommeren 2024 kostede det typisk danskerne 52 øre per kilometer at køre på ferie i elbil.
Det er resultatet af en undersøgelse, Grønnere elforbrug har foretaget, med omkring 100 svar.
Undersøgelsen viser, at det er muligt at køre på ferie for under 40 øre/km, også uden at skulle køre omveje for at lade billigt. Selv om man har en tung speederfod, eller valgt en dyr udbyder synes det meget svært at tvinge omkostningen over 80 øre/km.
Pudsigt nok er der mange, der ikke tager strømmen fra carporten med i beregningen. De er kørt hjemmefra med fuldt batteri, og er landet hjemme igen med næsten tomt batteri. Det kan være rigtigt: Med afgiftsrefusion, og ved at følge Grønnere elforbrugs elprisprognoser kan man lade næsten gratis, inden man tager på ferie.
I gennemsnit har Grønnere elforbrugs læsere brugt 52 øre/km til ferieturen. Det er overraskende billigt, når man læser de skrækhistorier om folk, der har betalt meget høje priser ned gennem Europa.
Den dyreste tur sydpå var ’Jan’, der fortæller hvordan han kørte uden at skæve til omkostningerne:
”Det kostede 1 kr pr km uden at skæve til hvor jeg ‘tankede’ – 4200 km BMW i7 t/r til Toscana. 150 på autobahn og enkelte stræk med 210. BMW’s app og ordning anvendt – stort set kun superchargers.
Havde jeg konsekvent gået efter Ionity og Tesla kunne det være gjort vel 40-50% billigere.”
Det er godt at se, at det er muligt at komme billigt afsted i en elbil, også på ferie. En anden af mine undersøgelser viser, at hver tredje husstand følger med i elpriserne. Har man en elbil, og følger man med i mine elprisprognoser, kan man køre endnu billigere herhjemme ved at lade på de rigtige dage.
Overvejer du at køre på vinterferie i elbilen? Det tager vi i morgen!
MVH
Henrik
Elfluencer
