Kan det overhovedet lade sig gøre at køre et elsystem på ren vedvarende energi, VE?
Det regner David Osmond *1 på en gang om ugen for det forbundne elsystem i Australien, der hedder National Electricity Market (NEM). *2
Dagens graf er ret travl: Den sorte linje er forbruget hen over 28 dage: Det ligner vores, med højere forbrug om dagen end om natten. Forbruget ligner vores, bare Danmark gange fem.
Grøn er vind, derefter gul for sol og blå for vandkraft. Den grimme brune, som er ‘other’, er nok desværre i første omgang gas, altså fossilt. På sigt kunne det være noget P2X. Det er svært at nå 97% VE, men slet ikke umuligt!
Rød er den spændende effekt, nemlig batterilager. Der er 24 GW/ 120 GWh batterilager,*3 hvilket er nok til at holde den del af landet kørende i fem timer. Det er forbløffende! 120 GWh er 120.000 20-fods containere, eller fem skibsladninger. Fem skibsladninger er naturligvis meget, men i forhold til at man har et halvt kontinent at stille containerne op på bør der være plads nok. Det vil tage en uge at losse containerne med den trafik der er til Australien i dag.
Hvis vejrforhold mv kan skalere til Europa, så er det her ret fantastiske nyheder.
Der er også regnet på økonomien: Omkring 40 øre/kWh plus transport osv. Det er forbløffende billigt. CO2-regnskabet på batterierne alene balancerer på 22 dage, det lyder også til at være meget optimistisk.
Det er også spændende at batteriprisen historisk har bevæger sig stærkt nedad, samtidig med at kapaciteten stiger. Dog har batteriprisen for elbiler været $150/kWh siden 2020 og forventes at forblive på den pris de næste par år pga stor efterspørgsel.
Kilde med venlig tilladelse : https://twitter.com/DavidOsmond8/status/1661209569815838721
Jeg har i øvrigt tidligere skrevet om Australien og batterier, det var en aldeles negativ historie: https://elforbrug.nu/australien-og-batterier/
I morgen nørder vi igennem om Australien.
G´day mate!
Henrik
.1. Osmond’s antagelser og resultater kan ses her :
https://twitter.com/DavidOsmond8/status/1603608038476107776 og https://reneweconomy.com.au/a-near-100-per-cent-renewables-grid-is-well-within-reach-and-with-little-storage/
.2. NEM er i de sydlige og østlige områder Queensland, New South Wales, Australian Capital Territory, Victoria, Tasmania og South Australia, men ikke Western Australia og Northern Territory mod vest – de ligger for langt væk, og er ikke forbundet med andet.
.3. Osmond medregner ikke pumpekraft direkte. Den nuværende pumpekraft er 22 GWh energi, og kommende 350 GWh , fx i Snowy Hydro (varer ugevis). Interne flaskehalse er heller ikke medregnet for at holde simuleringen simpel, men Australiens eltilsyn medregner flaskehalse.
Hvis du synes opslag om elpriser flere dage frem er interessant vil jeg stærkt opfordre til at følge mig eller abonnere på mit nyhedsbrev fra https://elforbrug.nu/. Jeg skriver et opslag hver eneste dag, altid med en prognose og normalt også en historie om elmarkedet. Nyhedsbrevet har rundet 1.000 modtagere, mange tak!
3 thoughts on “Ren VE 2/2”