

Danmark sætter mange solceller op , så mængden nærmer sig vindmøllerne, det kan du se af de her opslag; ( https://elforbrug.nu/sol-og-vind-er-ikke-lige-endnu/ ). Det giver udfordringer i elsystemet ( https://elforbrug.nu/here-comes-the-sun/ ) – et hjørne af Verdens største maskine (indlæg kommer snart).
Et andet land hvor elsystemet gennemgår forandringer, er Australien (det så vi på i går: https://elforbrug.nu/ren-ve-2-2/ ), men der er andelen af kul og brunkul langt større, https://opennem.org.au/energy/nem/?range=all&interval=1M, (dog svagt faldende siden 2009). Kul fås fra egne miner lige ved siden af kraftværket.

Australiens enorme størrelse betyder (mindst) to ting: masser af plads til solceller og vindmøller, og lang transport af strømmen hen til forbrug. Juni er sent efterår i Australien nu, og deres efterårs-sol svarer cirka til vores sommer-sol.
Det fælles australske elnet er en 3.500 km lang “banan” med interne begrænsninger. Det hedder National Electricity Market, og forbinder omkring 40.000 km højspændingsledninger i de sydlige og østlige stater Queensland, New South Wales, Victoria og South Australia (omtrent laveste elpriser), plus et skrøbeligt 500 MW havkabel til vandkraften på øen Tasmanien (fungerer som “batteri” ligesom norsk vandkraft gør for Jylland, ved at importere el og vandkraften skrues ned så regnvandet gemmes til senere hvor strømmen så eksporteres tilbage).
De interne flaskehalse betyder at selvom solen skinner i Queensland og vinden blæser i South Australia, så er det kun en del af strømmen som kan transporteres hen til forbruget. Det ligner os i Europa godt.
Det australske elnet er på omkring 40 GigaWatt, og det er interessant og lærerigt fordi det er et af de største elnet der ikke er forbundet til andre elnet – afstandene er for store. Dermed skal nettet være selvforsynende, og det udfordrer stabilitet og økonomi når man ikke bare kan udveksle med naboerne.*1 Der er fx ikke ledninger til Western Australia, Northern Territory og New Zealand, for de ligger over tusind kilometer væk.
Elprisen er følsom overfor hændelser som kulkraftværker der pludselig går i stykker i lang tid,*2 https://reneweconomy.com.au/return-of-queenslands-exploded-coal-plant-delayed-another-six-months/, og høj gaspris, https://www.news.com.au/breaking-news/accc-releases-very-concerning-report-on-australias-gas-industry/news-story/c2fe3b068ff0061773378f0557975775 der bestemmer elprisen. Til gengæld sætter australierne ganske mange batterier i elnettet, https://reneweconomy.com.au/category/storage/battery/.
Nuværende lagring i Australien er bl.a 600 MW / 16 GWh (25 timer) vandpumpekraft i Snowy Hydro,*3 https://reneweconomy.com.au/pumped-hydro-map/ og 500 MW / 5 GWh (10 timer) i Wivenhoe, men der er også 1.100 MW batterier med en varighed på ½-2 timer, https://reneweconomy.com.au/big-battery-storage-map-of-australia/ og endnu flere på vej.
Batteriers forretningsmodel er bredere, https://reneweconomy.com.au/energy-arbitrage-sends-big-battery-revenue-to-new-record-high-in-2022/, fordi de også leverer meget korttids-regulering. Den korte regulering har jeg skrevet om i de tre første afsnit af føljetonen om systemydelser her: https://elforbrug.nu/systemydelser-3-6-regulerkraftmarkedet/
Australiens el-system er et af de tydeligste eksempler på hvordan forandringer i ældre el-net giver udfordringer som resten af verden kan lære af.
Med venlig hilsen
Henrik
Hvis dagens indlæg ser lidt anderledes ud end de vanlige, så er det fordi noget af det er skrevet af en gæsteforfatter, der ikke ønsker sit navn frem. Jeg lægger meget gerne side til gode historier, der ligger indenfor rammen.
Andre kilder:
Australiens el-net i øst og syd: https://theconversation.com/20-years-on-the-national-electricity-market-is-on-the-way-out-and-its-ok-151018
Australiens el-system : https://www.climatescorecard.org/2023/01/australia-power-grid-systems/
Mere overblik https://www.cigreaustralia.org.au/assets/Uploads/2020-National-Power-System-Australia.pdf
Et af dagens billeder er fra værket “Verden på hovedet” https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:The_World_Turned_Upside_Down_(Mark_Wallinger)
Western Australia opstiller også batterier, https://reneweconomy.com.au/australias-first-2gwh-battery-is-aimed-at-eliminating-a-very-big-solar-duck-curve/
Mineselskaber driver egne el-net i outback’en hvor det er dyrt at køre road-train ud med diesel til bl.a kraftværk. https://bigrigs.com.au/2023/05/17/worlds-biggest-fuel-road-train-combination-hits-the-road/ og https://reneweconomy.com.au/fortescue-commissions-first-two-big-batteries-starts-work-on-100mw-solar-farm/
.1. Nogle planlægger 4.000 km eksport-ledninger til Singapore og Indonesien, men det ligger i NordVest og er mange år ude i fremtiden, og bidrager næppe med import i de tidspunkter hvor elnettet er presset. https://reneweconomy.com.au/cannon-brookes-wins-battle-for-worlds-biggest-solar-and-battery-project/
.2. Andre kulkraftværker i stykker i længere tid https://reneweconomy.com.au/agl-reveals-extended-outage-at-broken-loy-yang-coal-unit/ eller permanent lukket https://reneweconomy.com.au/agl-charges-up-torrens-battery-for-first-time-as-it-closes-another-liddell-unit/
.3. Snowy Hydro pumpekraft (el-lagring) udvides med 2 GW effekt i 175 timer, altså 350 GWh energi, https://reneweconomy.com.au/category/storage/pumpedhydro/. Det forventes at køre i 2030, https://reneweconomy.com.au/snowy-2-0-project-pushed-back-to-late-2029-costs-to-blow-out-again/. Der er flere mindre korttids pumpekraftværker på vej.
Hvis du synes opslag om elpriser flere dage frem er interessant vil jeg stærkt opfordre til at følge mig eller abonnere på mit nyhedsbrev fra https://elforbrug.nu/. Jeg skriver et opslag hver eneste dag, altid med en prognose og normalt også en historie om elmarkedet. Nyhedsbrevet har rundet 1.000 modtagere, mange tak!