Kenyas grønne omstilling er mere ambitiøs end Danmarks 2/2

Jeg skrev i går om Kenyas køreplan for energisektoren frem til 2040. Du kan læse indlægget her:

Kenyas grønne omstilling er mere ambitiøs end Danmarks 1/2

Kenyas energiministerie bad om feedback på planen, så det har de fået. Herunder er en tilpasset maskinoversættelse af mit brev:

Tak, for hvidbogen ”Kenya Energy Sector Roadmap 2040”.

Køreplanen er meget ambitiøs, og verden har brug for ambitioner i energisektoren, så jeg er meget positiv overfor hvidbogen.

Der er et hovedproblem med hvidbogen:

Hvis det lykkes Kenya at bringe elektricitet til 100 % af kenyanerne i 2030 og Kenya ikke samtidigt kan tiltrække de forventede 188 mia. USD investeringer i produktionskapacitet, vil resultatet være, at et stort flertal af kenyanerne vil opleve ustabil strømforsyning, da der sandsynligvis kun vil være strøm til alle, når de vedvarende energier producerer. Dvs når solen skinner, eller vinden blæser og driver kapaciteten i området.

Heldigvis findes der en meget omkostningseffektiv løsning.

Køreplanen bør tilføjes følgende to bærende principper:

1. Udsæt forbrugerne for de sande samlede omkostninger, både de øjeblikkelige og de langsigtede
2. Gør det muligt for forbrugeren at planlægge forbrug, så den vedvarende energi bliver udnyttet

Der er et muligt tredje princip, smarte tariffer, som allerede er nævnt i køreplanen:

3. Distributionsomkostninger bør variere med strømomkostninger

I detaljer er principperne:

1. Omkostningerne til energi skal afspejles direkte til slutbrugeren. Dette princip har man historisk set betragtet som et fordyrende tiltag. Sydafrika har løst dette problem ved at gøre strømomkostninger progressive: De første 1.000 kWh koster næsten intet, og derefter hæves prisen på strøm, så større og rigere husstande betaler meget mere for strøm. Kenya kan anvende denne fremgangsmåde, men implementering af 100 GW vedvarende energi (VE) vil føre til en marginalomkostning, der ofte er ekstremt lav. At anvende de sande omkostninger vil gøre det muligt for virksomheder og slutbrugere at udnytte strømmen, når den er rigelig og billig. Alternativet er at begrænse produktionen, hvilket fører til tabte kilowattimer.

Hvis slutbrugeren ser de sande produktionsomkostninger, inklusive CO2-emissionen, vil slutbrugeren forbruge på de bedste tidspunkter for nettet, miljøet og business casen. I Danmark har alle forbrugere haft timemåling af strømforbruget siden 2020, og interessen for emnet blandt forbrugerne er stigende.

2. Forbrugeren vil lære, hvornår der er strøm nok, og hvornår der mangel på VE: Sådan er det i mange lande i dag, hvor der forventes rullende strømafbrydelser selv i udviklede systemer som det svenske den kommende vinter. Hvis strømforbruget stiger hurtigere end investeringen i produktionskapacitet, vil afbrydelser være den eneste mulighed systemoperatøren har for at holde nettet kørende.

Det er nemt at lave en produktionsprognose for et område, som grundlæggende bruger de samme principper som anvendes til en vejrudsigt. Den kenyanske befolkning er meget forberedt på at tilpasse elforbrug efter en energiproduktionsprognose, blot ved at anvende den måde, hvorpå regn diskuteres og håndteres i øjeblikket. Jeg har i øvrigt et Proof of Concept i styring og markedsføring af en strømprisprognose, da jeg har cirka 10.000 danske brugere, der følger min spotprisprognose på sociale medier.

Vær meget opmærksom på, at alle forsøg på at flytte på strømforbrug har været inden for 24-36 timer. Jeg foreslår at give forbrugerne mulighed for at lave 1-7 dages flytning af strømforbrug. Bortset fra det projekt, jeg finansierer og driver, er dette ikke blevet forsøgt nogen steder i verden.

3. Distributionsomkostninger er en stor del af hvidbogen. “Operationel effektivitet gennem inkorporering af digital teknologi” forventes at reducere tarifferne med 0,7 USD cent/kWh. Transportomkostninger har altid været betragtet som en fast omkostning pr. kWh, men der er ingen grund til at have denne tilgang i en digital verden: Hvis transportomkostningerne får lov til at variere med VE-produktion, vil virksomheder, der placerer produktion tæt på VE have en fordel. En stor del af omkostningerne ved transport er transporttab til anslået 0,8 USD cent/kWh, men omkostningerne ved tab varierer over tid med omkostningerne til strømmen. Forbrugere, der kan time deres energiforbrug, vil hjælpe systemet. Og vigtigst af alt: Det bliver muligt at levere ekstremt billig strøm til kenyanerne. De forbrugere, der insisterer på at forbruge strøm på tidspunkter, hvor der er mindre VE, bør straffes økonomisk både for strømforbruget og transporten. VE betyder en mere volatil pris, og der er ingen grund til at begrænse volatiliteten.

Yderligere kommentarer side 35: Installationsomkostningerne for vind og sol falder så hurtigt, at de forventede produktionsmængder fra VE teknologier forekommer meget undervurderede sammenlignet med investeringerne i illustration 15, side 52. Omkostningerne til vedvarende energi i figur 37 kan også være overvurderet.