— Næste uge har højere elpriser, hvor skyer mindsker solskin noget af tiden så vi er mere afhængige af brændselsværker og import. Frokostpris er stadig døgnets laveste, men kun lidt billigere end natpris. Aftenspidsen går næsten op til gasmotorpris. —
Dagens illustration er elforbruget i en by hen over året 1923.
Som 3D-graf!
Jeg er målløs.
Her gik jeg og troede at 3D-visualiseringer var noget vi havde fået med computeren. Jeg er normalt ret skeptisk overfor 3D-visninger, efter at have læst Edward Tuftes vidunderlige bog om grafer, hvor 3D frarådes.
Og så dukker det her billede op.
I 1923 i den finske by Kuopio, har vagtpersonalet hver dag tegnet en kurve over dagens elforbrug på kraftigt papir. Grafen er klippet ud, og så har man lagt 365 grafer ved siden af hinanden i en ramme.
Allerede i 1923 havde vi nogle ret genkendelige mønstre med højt forbrug morgen, og højere om aftenen, og et markant lavere sommerforbrug.
Mennesker er vanedyr!
MVH
Henrik
Elfluencer
Tak til Tekniikan museos, der er så flinke at offentliggøre CC 4.0, hvilket betyder at der er fri brug af billedet.
