Entso-e er den europæiske organisation for transmissionsoperatører. Det er Energinet og co, altså de selskaber, der står for strømmens motorveje.
Entso-e har lavet et voldsomt stort arbejde, hvor de har simuleret elpriserne i tusindvis af punkter i Europa. Punkter, ikke zoner som vi er vant til at se på. Det giver nogle flotte landkort og andre sjove grafer.
Dagens illustration viser hvordan elpriserne spreder sig for hvert land, der er simuleret. En kasse betyder, at hovedparten af priserne ligger i kassens område.
Og så der er Irland i lilla, der skiller sig markant ud. Irland har enorm spredning i de simulerede elpriser. Jeg går ud fra, at det er de manglende udlandsforbindelser, og megen vind der giver udslaget, men jeg kender ikke årsagen. Hvis nogen kender til det irske marked må de meget gerne melde det i kommentarerne!
MVH
Henrik
Kilde: