Bornholm er en lidt mærkelig konstruktion i elmarkedet. Priserne følger Østdanmark, DK2, selv om kablet er forbundet til Sveriges SE4-zone.
Energinet har regnet på kablernes udnyttelse når vindmølleparkerne kommer, og kablerne vil være fuldt belastede 7-37% af tiden og mere og mere over årene.
Derfor har energiministeren tilladt at man opretter en ny priszone i Danmark, DK3. Priszonen vil dække vindmøllerne, og måske lidt mere end dem.
Får Bornholm en forbindelse til energiøen, kommer priszonen til at dække Bornholm også.
Hvad priserne i givet fald vil blive på Bornholm er et komplekst spørgsmål. Der er ingen tvivl om at priserne bliver meget lave når vinden blæser. Hvis Tyskland også knækker over i flere prisområder som jeg har skrevet om tidligere, vil det betyde at vi som helhed får meget lave priser i Danmark, inklusive DK3.
Knækker Tyskland ikke, vil DK3 have høje tyske priser noget af tiden, alt efter hvor flaskehalsene rammer.
Under alle omstændigheder vil man have en stærk motivation til et Grønnere elforbrug på klippeøen.
MVH
Henrik
Kilde er Andreas Barnekov Thingvad, der citeres med tak for tilladelse : https://www.linkedin.com/posts/andreas-barnekov-thingvad-14808696_denmark-is-getting-a-new-electricity-price-activity-7110587839456636928-R5gZ