Jeg ser flere steder, at folk tror, at den grønne omstilling er årsag til de høje elpriser. Det er en ret tung argumentation på dage, hvor vindenergien presser elpriserne ned omkring nullet, men ikke desto mindre er der folk, der i ramme alvor siger og skriver den slags.
Seneste vinkel er, at udfasningen af kul til elproduktion er årsagen til de høje priser. Vi er helt enige i, at vi havde været mindre afhængige af gas, hvis vi var blevet på kul. Men man skal huske at tjekke kulpriserne og CO2-priserne, inden man kommer for langt frem i skoene 😉
Et simplere argument er at se hvad Danmarks kapacitet til elproduktion var før man begyndte at udfase kraftværker. Den højre graf viser den samlede elkapacitet der i 1993 var 9.146 MW centrale anlæg, hvoraf hovedparten var kulkraftværker gætter jeg på. I 2020 var kapaciteten 5.544 MW, min hovedregning siger at cirka halvdelen er på kul.
Til sammenligning er vores elforbrug typisk omkring 5.000 MW, det kan være, at der er noget om argumentet om at vi skulle have beholdt kullet!
Problemet er grafen til venstre: I 1990 producerede centrale anlæg 16.014 TWh, i 2020 producerede centrale anlæg 2.216 TWh. En stor del af produktionen er fortrængt af vind, der i 2020 leverede 16.330 TWh.
Vi kunne have beholdt kullet, men hvem ville betale for at have kapaciteten stående, når den ikke blev brugt?
Grønnere elforbrugs ordbog for bagsidelæsere
Gasfyr: se under onkelhumor
Kilde: Energistyrelsens årsstatistik 2020