Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

25.000 delinger

af admin om 7. september 202226. juli 2023

De sidste par dage har jeg kørt en lidt mere provokerende linje end jeg plejer.

Årsagen er, at jeg faldt over Niels Kloks opslag på facebook, der siges at have 25.000 delinger.

Så mange delinger på et opslag man ikke ligefrem bliver klogere af.

Brandolinis lov er:

”Det kræver en størrelsesorden mere energi at bremse bullshit, end det koster at producere det”

En størrelsesorden er en faktor ti, jeg tror at Brandolini var optimist!

Lad os se på opslaget:

Niels Klok starter med at beskrive, hvor fantastisk en maskine et affaldsforbrændingsanlæg er: Man får penge for brændslet, og producerer helt utroligt billig fjernvarme og strøm.

”Så vi bliver taget godt og grundig i røven her i Danmark når el-børsen får lov til at tage disse tyvagtige priser ”

Det er korrekt, at affaldsanlæg kan levere meget billig strøm og meget billig fjernvarme. Men kapaciteten er småting: Det seneste år har danske affaldsanlæg leveret maksimalt 340 MW i en enkelt time, det er syv procent af normalforbruget. Man kan ikke konkludere noget om elmarkedet ud fra en teknologi, der kun leverer syv procent!

Niels Klok går videre og nævner kraftvarmeværker og andre teknologier, men det er ikke overvejet, at Danmark er nettoimportør af energi. Nettoimportør: Vi køber strømmen så billigt i udlandet, at det ikke kan betale sig at køre med vores kapacitet.

Så angriber han at gaspriserne kommer til at sætte prisen i markedet.

Det er korrekt, at det er på grund af de høje gaspriser at vi har høje elpriser. Det er en almindelig misforståelse, at markedsmodellen ’snyder forbrugerne’. Det er ikke forskelligt fra at gå til bageren, hvor vi ikke kan se forskel på en bager, der har lave omkostninger, og en der har høje omkostninger: Vi køber til markedsprisen! Læs i øvrigt gerne op på mine opslag om emnet, inden du kommenterer på gas som prissætter, mange tak!

Niels Klok fortsætter: ”Vil i ikke være søde for vores alle sammen skyld at undersøge dette nærmere, for sandheden skal frem før eller siden”

Det er undersøgt, og havde Niels Klok googlet i stedet for at skrive opslag, havde han måske fundet Grønnere elforbrug, hvor jeg dagligt beskriver hvad der er op og ned på den slags problemer.

”jeg så også i radioen for nogle uger siden hørte, at danske vindmøller bliver sat i stå, når vinden blæser og Tyskerne betaler så de danske vindmølle ejer for den energi som de kunne have lavet på det givent tidspunkt”

En hurtig google havde også fortalt, at elpriserne IKKE stiger på grund af stoppede vindmøller.

Tjekdet.dk har også set på Niels Kloks opslag:

”En, der har sparket gang i debatten, er Niels Klok fra Ringsted. Han har skrevet et opslag, som på få døgn samlet set er blevet delt flere end 25.000 gange på Facebook. Til TjekDet fortæller han, at han er utilfreds med de høje priser. ”

25.000 delinger lyder meget voldsomt, jeg har kun fundet 1.400 af delingerne, men det skal nok passe at der er fora jeg ikke har fundet. Desværre er det således, at et enkelt opslag, der vækker opsigt med falsk indhold spredes meget hurtigere end faktuel information. Det er ikke Niels Klok vi skal bebrejde her, det er de sociale mediers evne til at give ’gode historier’ plads.

Jeg forsøger at drive en seriøs Facebook side, hvor jeg beskriver de samme forhold. Jeg har 16.000 følgere, og dermed langt større mulighed for at nå et publikum end Niels Klok, der har 138 venner på Facebook. Jeg har jævnligt over 50 delinger af opslag, men der er meget langt op til de tal, som Nils Kloks opslag har nået. Et opslag som er direkte misinformerende.

Niels Klok har fået forelagt en udgave af ovenstående tekst. Han har svaret, og jeg har fået lov til at videregive svaret:

”Misinformation det er jeg da aldrig fået skudt i skoen før du kan skrive herfra og til juleaften men det vil aldrig være ok med priser på 6- 10 kr. Kw. Når en vindmølle ejer er glad for 30-40 øre pr. Kw. Og når vi så kun importer ca. 16% strøm fra udlandet sidste år, så er det er normalt begavet mennesker stopper op og siger der er sku noget galt. Jeg er fuldstændig lige glade med udbud og efterspørgsel for der skal være rimelighed for alle parter, og det er der slet ikke med priser på over 4 kr. Pr. Kw. Alt andet er tyveri, men med politisk velsignelse, og det er blandt andet derfor at vi har så meget politisk lede her til lands.

Vh. Niels”

De seneste par opslag har jeg haft skruet voldsomt op for retorikken for at se, om det flytter noget. Jeg beklager, men jeg blev nysgerrig på hvad der ville ske. Jeg falder tilbage til det kendte format fra og med i morgen, hvor jeg behandler komplekse problemer som det de er: komplekse. Hvis jeg orker! I mellemtiden må I meget gerne bekæmpe misinformation når i møder den, gerne med link til seriøse kilder, der har et nuanceret blik på en kompleks problemstilling.

MVH

Henrik

Priser og prognoser i kommentarerne

Category: Elpriser

Indlægsnavigation

Statsministerens pressemøde
Russisk afpresning

Related Posts

Stigning i tarifferne for 2025

oktober 6, 2024
Read More

Nulpriser

marts 24, 2023
Read More

Manipulation af elmarkedet kan være til forbrugernes fordel

februar 21, 2025
Read More

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Mindre svindELhandel
  • Julemørk = Julelys, Julebryg og Mortens aften (v2)
  • Hvad hvis energihandlerne ikke var her??
  • Onsdagsoverblik 5-11-2025
  • Hvor længe “varer” et batteri?

Seneste kommentarer

  1. Peder Thorsø Lauridsen på Konsekvenser ved reducering af elafgiften
  2. Tommy Nielsen på Systemydelser 2/6: Sekundær regulering
  3. Palle på Vindens gang
  4. admin på Vindens gang
  5. Palle på Vindens gang

Arkiv

  • november 2025
  • oktober 2025
  • september 2025
  • august 2025
  • juli 2025
  • juni 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes