Gode priser på lørdag! Indtil da må vi forsøge at spare på strømmen og lægge så meget forbrug om natten som muligt. Vest for Storebælt har vi en morgenspids hvorefter priserne falder, så vi har en god chance for et minimum natten til onsdag. Øst for Storebælt slår flaskehalsen til, så det er helt normal aftenspids og ‘høje priser’ tirsdag aften.
I al stilhed har Energinet i dag testet forbindelsen til England, Viking link for første gang. Forbindelsen skal være fuldt i markedet til nytår, men teknikken skal testes af, og i dag var første gang der blev overført strøm.
Forbindelsen er 2×700 MW, men man lagde forsigtigt ud låne 150 MWh til England, for så at sende strømmen tilbage senere på dagen.
Kort fortalt vil forbindelsen betyde i omegnen af 12 øre dyrere elpriser i Vestdanmark indtil vi får udbygget forbindelserne sydpå i 2025. Men det er gennemsnit, der vil være flere tider med gode priser, dem håber jeg at jeg kan forudse med Grønnere elforbrugs modeller.
Mere om Viking Link og markedet her: https://elforbrug.nu/hoejere-priser-fra-nytaar-for-nogen/
Cheers
Henrik
Elfluencer