— De meget lave elpriser fortsætter mandag indtil kl 17, og tirsdag kl 9-17. Resten af ugens frokoster bliver får også lavere elpris, men i kortere tid. —
Jeg er glad for Facebook, der helt ‘gratis’ lader mig ramme +10.000 danskere med min hobby hver dag.
Jeg er også meget bekymret over den skade, som Facebook kan udøve på vores demokrati.
Spredning af misinformation er et problem, og et af de store problemer med sociale medier er den manglende feedback.
Hvis en af os delte noget misinformation i sidste uge er sandsynligheden for at vi opdager det og lærer af det, ikke-eksisterende.
Vi bliver ikke klogere.
Faktisk er sociale medier designet til, at vi kan føle os klogere ved at kommentere på alt muligt, uden at det har synderlige konsekvenser. Pandemiekspert? Elmarkedsekspert? Kernekraftfysiker? Man kan alt for let påtage sig en rolle, som man slet ikke har indsigt nok til at løfte.
Facebooks dilemma er, at de ikke kan gøre ret meget ved situationen.
Prøv at forestille dig, at Facebook faktisk tog det på sig, at udpege, når vi har delt eller sagt noget, der ikke passer.
Det er noget af det værste du kan sige til et menneske: “Du tager fejl”.
Hvis Facebook begyndte at opdrage på brugerne, ville de holde op med at bladre igennem de mange reklamer.
Facebook ville tabe penge.
Bedre opførsel er lig med dårligere indtjening.
Jeg ser kun en løsning på det problem, og det er lovgivning, måske ser du noget bedre?
Med mange likes!
Henrik
Elfluencer