Mange har spurgt, om de virkelig fik penge for at bruge strøm Pinsedag.
JA DET GØR DU, DEL GERNE DEN VIDEN
Her er økonomien for dig som forbruger, hvis du er en af de 70% der har en variabel elaftale:
For det første skal elpriserne være tilstrækkeligt lave til at de dækker dine transportomkostninger. Du kan se dine transportomkostninger hos elnetselskabet eller via det kort jeg har tegnet her: https://elforbrug.nu/sommertariffer-efter-1-maj/
Landets dyreste tariffer om eftermiddagen er nogle selskaber der sjældent er fremme i medierne:
Ravdex 47,80 øre/kWh – omkring Kerteminde
Elnetselskabet elværk 55,76 øre/kWh – omkring Thisted
Dertil skal du betale 1 øre/kWh elafgift
Energinet skal have 14 øre/kWh
Totalt 71 øre/kWh i Thisted.
Er spotprisen mere negativ end -71 øre/kWh inklusive moms får du penge for at bruge strøm uanset hvor du bor. Pinsedag kl 13 var prisen lige netop dernede.
Opdatering: Jeg både glemmer momsen på elprisen og avancen til elhandleren, der typisk er 5-20 øre/kWh, men historien er den samme.
Bo i Næstved!
Bor du i Thisted kunne du tjene 0,1 øre/kWh forbrug. I Næstved var der hele 40 øre/kWh at hente.
MOMS?
Ja, jeg regner momsen med på de negative priser. Din elafregning kører inklusive moms, så når prisen bliver negativ, bliver der ‘udbetalt’ moms til dig. De fleste kunder vil bare få reduceret momsen på den samlede regning, men vi har elforbrugere der presser systemet til det yderste. Jeg har skrevet om en af dem her: https://elforbrug.nu/store-batterier-11-12/
Teknisk set er det muligt at lande i en situation, hvor man får en månedsafregning der er en indtægt. Hvordan moms og skat reagerer på den situation håber jeg nogen på Facebook kan hjælpe med at besvare.
Hvordan bliver prisen negativ?
Det er udbuddet der bliver ‘for’ stort, når elforbruget ikke er grønt nok. Du kan læse om årsagerne her: https://elforbrug.nu/negative-stroempriser/
MVH og god fornøjelse med at kigge batteripriser
Henrik
PS: Hvis du synes opslag om elpriser flere dage frem er interessant vil jeg stærkt opfordre til at følge mig eller abonnere på mit nyhedsbrev fra https://elforbrug.nu/. Jeg skriver et opslag hver eneste dag, altid med en prognose og normalt også en historie om elmarkedet. Nyhedsbrevet har rundet 1.000 modtagere, mange tak!