Negative strømpriser

Flere har spurgt hvordan elpriserne på børsen kan blive negative. Det er en af de historier, der er ret nem at forklare. Der er 3,5 grunde til at man udbyder strøm til negative priser, men først skal vi se hvor store mængder strøm der er tale om.

Dagens illustration viser Nordpools salgsbud omkring prisen på nul €. Helheden er, at der tilbydes op til 57 GW, hvis prisen er god. Kurven starter ved minus 500€, hvor markedet tilbydes 20 GW strøm. Hvorfor? Det er der tre-fire grunde til, som vi vender tilbage til. Omkring nullet er der flere bud, ved -1€ tilbydes 27 GW, nullet udløser 28 GW, og 1€ 31 GW. 1 GW er en million brødristere! Vil du se den fulde udbudskurve sammen med efterspørgselskurven, så har jeg et eksempel her: PS: Illustrationen er voldsomt beskåret, den fulde udbuds- og efterspørgselskurve kan du se et eksempel på her: https://elforbrug.nu/kun-fem-procent-deltager-reelt-i-spotmarkedet/

Der er tre grunde til at byde strøm ind til under nul euro: Markedsmodellen, tilskud og driftshensyn.

Markedsmodellen hedder Pay as cleared, den betyder at alle producenter får den samme pris for varen, uanset hvad de har budt. Det betyder, at man kan smide en tanketomt lavt bud ind i markedet, hvis man er sikker på at andre aktører kommer til at sætte prisen. Det er rigtig smart når man er sikker på at markedsprisen er større end de omkostninger man har. Dagens graf er udbuddet 31/12 kl 00, hvor markedsprisen er tæt på nullet. Med andre ord har man skulle spidse sin pen og byde korrekt ind, så det er ikke forklaringen her. Vil du læse mere om pay as cleared er der en forklaring på de to modeller her https://elforbrug.nu/manipulation-af-spotmarkedet-1/ du kan også finde en nem beskrivelse af hvorfor elmarkedet ikke sådan lige er til at fikse i dette link: https://elforbrug.nu/fiks-elmarkedet/

Tilskud er den forklaring, som man ofte får når det kommer til negative spotpriser. Hvis man har en gammel vindmølle med et tilskud på 10 cent/kWh, vil man tjene penge så længe prisen er over minus 10 cent. Derfor byder man minus 10 cent ind i markedet. Tilskudsordninger forklarer en del af markedet omkring nullet, men der er noget galt. Ingen producenter får 500€ i tilskud, og vi startede udbudskurven i minus 500 euro og 20 GW. Det leder til den sidste forklaring.

Driftshensyn. Lad os prøve at byde et kulkraftværk ind i spotmarkedet. Kraftværket har kørt fint og tjent penge i dag, i morgen ser bare skidt ud: Priserne bliver negative, så man skal betale for at komme af med strømmen. Den naturlige konsekvens er, at byde kulkraftværket ind til marginalen, ikke komme med i markedet og sidde udenfor en dags tid. Problemet opstår dagen efter. At starte et kulkraftværk er lidt ligesom at starte en gammel dieselbil. En dieselbil med et udstødningsrør på 200 meter. Den skal have lov til at varme lidt op først. Et rundt tal for sådan en opstart er 1 mio kroner i olie, slid på kedel med videre. Det kan med andre ord betale sig at holde kedlen inde, hvis de negative priser er forbigående, og tabet på elmarkedet og den indfyrede brændsel er mindre end 1 mio kroner i perioden. Der kan også være varmebinding på kraftværkerne, hvis man ikke har kapacitet nok til at holde sine kunder med fjernvarme på reservekedler kan kraftværket være tvunget til at producere uanset prisen. Det er ikke en sjov dag i kontrolrummet.

Der kan være en fjerde grund til at markedet tilbydes 50 GW til minus 500 €. Nemlig noget jeg har overset.

Husk at følge mig, hvis du vil have min daglige prognose og en historie om elmarkedet.

MVH

Henrik