Udnyt strømmen i weekenden. Vi ser mere spiselige priser især på søndag og natten til mandag. I morgen, lørdag er strømmen billigst mellem kl. 10-14 og natten til søndag, men ikke lav-lav.
De laveste elpriser får vi med meget stor sandsynlighed natten til mandag, hvor blæsten sender det såkaldte residual-forbrug ned omkring 0 i både Danmark og Tyskland. Residual-forbruget kendes som den del af forbruget, der IKKE kan dækkes af sol og vind. Med andre ord skal vi ikke have så mange konventionelle kraftværker til at køre og derfor kommer prisen langt ned ift. hvad vi har været vant til.
Hvis du har udskudt diverse vaske, pyrolyseprogram og opladning af bilen pga de høje elpriser, så er det med at udnytte dette vindue. Det er et rigtig godt tidspunkt at få indhentet det forsømte.
Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, vi skal se de her lave elpriser igen foreløbigt, da der forventes vind under normalen i anden halvdel af næste uge.
Samtidig er markedet så småt begyndt at reagere ud i tid på, at der nu er en forøget risiko for noget vinterlig kulde i navnlig Skandinavien og til dels i Centraleuropa, når vi når hen omkring månedsskiftet og ind i starten af december. Det kan virke som meget lang tid væk, men ikke desto mindre bliver det spændende at se, om det holder stik. Og især i en tid hvor gasmarginalen er ret høj.
Det er ikke utænkeligt, at priserne natten til mandag bliver de laveste ikke blot den kommende uge, men muligvis de kommende mange uger.
DEL GERNE – så flest muligt kan udnytte den billigere strøm.
Med venlig hilsen
Teamet bag Smartere elforbrug
Elfluencere fra EWII
{unsubscription_url}
