Som ventet høje priser fredag. Billigste time kl 00-01, ellers jævne priser med en morgenspids og en aftenspids.
I går fik jeg endelig hul igennem, og fik den første grove produktionsprognose til at køre. Den siger at vi får 1 GW sol søndag, det er 20% af forbruget. Prognoserne kender endnu ikke til solproduktionen, så når de regner søndag for bedste tidspunkt er det klart, at det nok bliver næste minimum. Lørdag kan også overraske positivt.
Priser, prognoser og udledninger i kommentarerne.
Jeg har tidligere fremhævet det hollandske firma EnAppSys, der havde undervurderet solcelleproduktionen voldsomt. I går var de ude med en historie om, at solcellerne i Europa producerede markant lavere end forventet pga en sandstorm fra Sahara der skygger for solen. Jeg glæder mig til at have solproduktion i prognoserne. Så kan jeg skrive om gas, vand, vind, sol og CO2. Sand hører til mellem tæerne, ikke i min elprisprognose