— Elprisen er lavest midt på dagen hele ugen, lavest lørdag. Natprisen er lavest natten til lørdag. Elprisen hives opad om aftenen tirsdag og onsdag af den høje gaspris, men dog ikke i top. —
–
Dagens gaspris er 55 €/MWh, det betyder, at aftenspidsen uden sol og vind kan løbe op i 250 øre/kWh.
Til sammenligning har vi det meste af vinteren ligget i grove træk omkring 30€/MWh eller lige over to kroner per kWh strøm. (Pga. termodynamik, så skal der to MWh gas til at gasmotor producerer én MWh el). Vi kommer til at se de høje priser, når vinden og solen ikke er nok til vores forbrug.
I de gode gamle dage i 2017 var gaspriserne kun sjældent over 20€/MWh, det gav generelt lave elpriser.
På toppen af krisen i 2022 rundede priserne 95 €/MWh! Der kan vi hurtigt komme op igen.
–
For at få elmarkedet til at nå sammen når vind og sol ikke rækker, skal der startes (flere) gasmotorer. Altså er det den bagvedliggende gaspris, der sætter markedsprisen på de tidspunkter.
Da jeg sidst så på gaslagrene i februar, så det ikke godt ud, de var lave. Siden da er gaslagrene faldet yderligere en smule, men er nærmest stagneret, her kort før den årlige genopfyldningsfase hen over foråret og sommeren.
Vi er nu 5 procentpoint under samme tid sidste år, hvilket minder os om 2021-2022, hvor gas- og el-priserne i efteråret steg voldsomt, især 2022. Du kan finde 2026 som den røde linje, og 2022 som den kraftige grønne linje i dagens illustration. Europa har nu lavere gaslagre end i 2022!
Når vi skal se på elpriserne for resten af vinteren, er der tre stærke kræfter, der styrer elprisen: Gasprisen (som delvist bestemmes ud fra gaslagre), vandlagrene i Skandinavien, og forbruget.
Gasprisen i Europa er fordoblet siden udgangen af 2025. I februar skrev jeg : “Fremtidspriserne er dog lavere, typisk under 27€, hvilket er højt, men forståeligt med den orange risiko fra USA og et Rusland der kan risikere yderligere sanktioner.” Nu handler 2027 i 47€, det viste sig, at den orange risiko fik skubbet til at Iran nu blokerer 20% af verdens gasproduktion, som blev leveret som flydende gas (LNG) i skibe gennem Hormuz-strædet, dérfor er priserne steget.
Foreløbig byder Sydøst-Asien højere end Europa for LNG fra USA.
MVH
Henrik
Gasfluencer
