Priserne er som vanligt lavest om natten kl 00-05, faktisk overraskende lave, jeg havde ikke set dem så gode. Resten af fredag og lørdag er betydeligt dyrere end søndag, der er næste minimum. Vi har en lidt speciel situation idet priserne i morgen eftermiddag er pænt lave vest for Storebælt og de forventede høje priser kun slår igennem øst for Storebælt. De her flaskehalspriser driller mig, og nu endda omvendt, normalt er det Østdanmark der har de lave priser.
Elpriserne er fortsat meget lave i forhold til de udsving vi har set for nogle måneder siden. Det betyder ikke at vi skal være fartblinde på penge, CO2 udledning og gasforbrug der støtter Putin.
Havde du fulgt Grønnere elforbrugs råd og brugt strømmen natten til onsdag ville du have givet helt ned til 11 øre for en kWh strøm plus transport og afgifter. I nat er det 33 øre. I morgen efter kl 18 koster den samme vare 182 øre hvorefter prisen trapper af. Lørdag skal vi også deropad.
Der er stadig en meget god forretning i at flytte på sit elforbrug, god fornøjelse
MVH
Henrik
Jeg har flere gange nævnt, at jeg gerne stiller platform til rådighed for forskere, derfor dette tillæg til dagens opslag:
INTERVIEW-PERSONER SØGES TIL FORSKNINGSPROJEKT OM HUSSTANDES ENERGIBESPARELSER
I et forskningsprojekt på Aalborg Universitet BUILD (København) undersøger vi lige nu, hvordan husstande sparer på energien, og hvordan hverdagens gøremål ændres og tilpasses ift. både klima- og energikrisen. Derfor ønsker vi at tale med folk, som interesserer sig for bæredygtighed såvel som energibesparelser i hjemmet, og som er bosat på Sjælland og øerne. Hvis du har lyst til at deltage i et interview om dette, så send en mail til lkaa@build.aau.dk med dine kontaktoplysninger eller ring på 99402568. Interviewet tager 1-2 timer og foregår hjemme hos dig, på et tidspunkt der passer dig. Som tak for hjælpen modtager du et gavekort på 2*biograftur.
Med venlig hilsen,
Kirsten Gram-Hanssen, Line Valdorff Madsen og Line Kryger Aagaard
BUILD, Aalborg Universitet