Skip to content
Menu
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug
  • Forside
  • Statistikker på elpriser
  • Om Grønnere Elforbrug
  • Tilmelding til nyhedsbrev
  • Grønnere elforbrugs kunstige intelligens
  • Elpriser og elprisprognose for de kommende dage
Grønnere Elforbrug Grønnere Elforbrug

Tumpet løsning på solceller og elbil

af admin om 14. marts 202514. marts 2025

OK elpriser lørdag eftermiddag, men klart bedre elpriser i udsigten for søndag eftermiddag. Skal du bruge strøm om natten er det natten til søndag der ser bedst ud. Derefter en uge med potentiale både tirsdag og onsdag eftermiddag.

I maj sidste år skrev jeg om den dårlige forretning det er, at have både elbil og solceller. Den historie har etablerede medier nu også fundet, vi må håbe, at lovgiver får rettet lovgivningen, så der ikke er incitament til at pille solceller ned.

Skatteministeren har også spillet en løsning på banen, som jeg vender tilbage til.

Er man utålmodig, har Christian Pedersen fundet en løsning, som er at se på hans billede af en ret omfattende elinstallation.

Længst til venstre er hans elmåler.

Længst til højre er hans anden elmåler.

Ved at etablere en ekstra elmåler for knap 4.000 kroner og hænge ladestanderen på den nye elmåler er der mulighed for både at eje solceller og få refusion på strøm til elbilen.

Det er tudetosset, og meget dansk, at den slags krumspring skal til for at være grøn og grøn.

Christians historie er bragt i BT, men jeg har et tillæg:

Vinder den her løsning udbredelse, så får elnetselskaberne endnu mere travlt. Det er uafklaret, om der er 25A trækningsret på begge Christians elmålere. Er trækningsretten bundet til elmåleren, kan elnetselskaberne stå med et endnu større samtidighedsproblem, fordi incitamentet til at begrænse belastningen af elnettet forsvinder. Umiddelbart mener mine kontakter i branchen, at trækningsretten ikke bliver større, men jeg har ikke kunnet finde præcist, hvor dét står henne.

Er der nogen, der kender svaret på det spørgsmål?

Grønnere elforbrugs bagside

Allan beretter, at der har været kørt forsøg med at etablere stikledninger i gips.

Hvis det går godt, vil man indføre stukledninger i hele landet.

MVH

Henrik

Elfluencer

Category: Stikledninger

Indlægsnavigation

Kunsten at græmmes i kor
⚡️ **Strøm til bundpris søndag eftermiddag!** ⚡️

Related Posts

Når elnettet bliver for småt får det hjælp af en elbil

februar 27, 2025
Read More

Overbelastet stikledning

marts 9, 2025
Read More

12 kommentarer til “Tumpet løsning på solceller og elbil”

  1. Palle siger:
    14. marts 2025 kl. 19:39

    Man har set nogle historier rundt omkring, hvor husstande deler 25 ampere, og hvad det giver af udfordringer. Mon ikke det skyldes, at der er betalt 1x tilslutningsbidrag for en ejendom, men opført 2x boligenhed. Mon ikke det kan overføres til løsningen med to målere, som i netselskabets verden lige så godt kunne være to boligenheder. Altså, for at få ret til at trække 2×25 ampere, skal der betales 2x tilslutningsbidrag. Det er hvad min teoretiske logik siger mig, altså uden nogen form for faktatjek.

    Svar
    1. admin siger:
      16. marts 2025 kl. 8:30

      Det synes at være situationen nogle steder, jeg har bragt en enkelt historie hvor det var sat sådan op

      MVH

      Henrik

      Svar
  2. Sigmund Tjelum siger:
    14. marts 2025 kl. 20:36

    Jeg faldt over en youtuber, der har fundet et hul i loven inden den er vedtaget:
    “I tricked my car charging station into powering a 7.5 kW heater”
    https://youtu.be/kTctVqjhDEw?si=Y0MpV33TWtJbe77q

    Svar
    1. admin siger:
      16. marts 2025 kl. 8:29

      Jeg er ikke meget for videoer som kilder, men jeg gør en undtagelse her.
      At det er muligt at bruge strømmen fra en ladestander i et varmeapparat er ikke specielt nyt.

      Det er ikke et hul i loven, det er noget man ret enkelt kan skrive sig rundt om.

      Hvis en forbruger vil bruge den afgiftsfrie strøm til at drive andet forbrug end opladning af bil vil det 1 være ulovligt, og 2 være ret let at spore, idet elbilens ladeforbrug slet ikke ligner øvrigt forbrug i husstanden.

      MVH

      Henrik

      Svar
  3. crazyduck561 siger:
    15. marts 2025 kl. 0:09

    (google-foo)

    PDF 1

    “Det er imidlertid vigtigt at pointere, at tidsdifferentiering ikke er den eneste metode til udjævning af forbrug og afspejling af omkostningerne ved brug af nettet. Forskel lige former for effektbaseret betaling kan ligeledes give incitament til udjævning af forbrug. Det kan fx være en effektbetaling, som baserer sig på kundens maksimale trækningsret for et givent år, eller en effekttarif, som afspejler kundens faktiske
    maksimale effekttræk inden for en given periode” – Side 16, https://ens.dk/sites/default/files/media/documents/2024-10/tarifanalysen.pdf (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)

    PDF 2

    “Hvis en systembruger har flere tilslutninger med individuelle nettilslutningsaftaler i samme nettilslutningspunkt – dvs. i samme station og på samme spændingsniveau – vil Energinet som ud- gangspunkt behandle hver nettilslutningsaftale som en separat nettilslutning med individuelt aftalt trækningsret – og dermed med separat tarifering pr. tilslutning. Hvis systembrugeren ønsker det, kan der dog laves en aftale om afregning af en samlet samtidig trækningsret for flere individuelle tilslutninger i samme nettilslutningspunkt – og dermed med tarifering af en samlet trækningsret uafhængig af, hvordan trækket driftsmæssigt fordeles imellem de enkelte tilslutninger.” – Side 11, https://forsyningstilsynet.dk/Media/638327982394772118/Anmeldelse%20-%20Tarifmetode%20for%20nettarif%20for%20TSO-tilsluttet%20forbrug.pdf (Energinet)

    Undertegnet læser det som: ‘hver nettilslutning har [hovedregel] særskilt trækningsret. Efter aftale kan samlet afregning af en trækningsret der dækker flere nettilslutninger laves’… … … … … … …

    Svar
    1. admin siger:
      18. marts 2025 kl. 16:40

      Det ser interessant ud, jeg tror ikke helt der bliver tolket som det du har fundet, så mange tak!

      Henrik

      Svar
  4. Søren Jensen siger:
    15. marts 2025 kl. 6:55

    Jeg har ladet 400 kWh på min elbil i februar måned. Ladeboksen er lejet med serviceabonnement hos Norlys (udgift 200 kr. pr. måned). Nettogevinst ved refusionen var i februar 159 kr.

    Abonnement/leje 159,20 kr.
    Refusion af elafgift (ekskl. minimumsafgift) 400,240 kWh a -0,7160 kr. -286,57 kr.
    Moms -31,84 kr.
    I alt -159,21 kr.

    Jeg kunne have købt ladeboksen, hvilket ville øge gevinsten lidt, men så skulle afskrivningen af ladeboksen jo modregnes.

    Med andre ord er gevinsten ved refusionsordningen beskeden, især med tanke på at elafgifterne forventes at falde i de kommende år.

    Jeg har svært ved at se, at en ny kompliceret ordning kan retfærdiggøres, men jeg er jo heller ikke solcelleejer.

    Svar
    1. admin siger:
      15. marts 2025 kl. 13:40

      Du har en pointe, men som du er inde på er det solcelleejerne, der straffes unødigt.

      Svar
  5. Poul siger:
    15. marts 2025 kl. 18:05

    Betaler man agift af de kwt man direkte lader fra solcellerne til bilen?

    Svar
    1. admin siger:
      18. marts 2025 kl. 16:33

      Nej

      Svar
  6. Mads Aarup siger:
    17. marts 2025 kl. 11:56

    Ja, det er en tumpet løsning at skulle have to afregningsmålere, hvor den til elbilen alene tjener det formål at opkræve elafgift af den strøm der løber hen til laderen, og hvor laderen måler den strøm, der løber ud af den (hint: den samme!) så man kan få elafgiften retur. Uden moms, forstås. Og med feed-in solcelletarif ud af husets måler og typisk dagstarif ind af den anden, selvom strømmen aldrig har være på det offentlige elnet.

    Selv om man har delt leveringsomfang på de to målere og dermed ikke skal betale typisk 23.000 kr i tilslutningsbidrag en gang til, så skal man dertil betale 19kr til DSO (Energinet), 46kr til DSO (fx Radius Elnet) i målerleje, og måske 29 kr hver måned for sit elhandelsabonnement og dertil en servicekontrakt på 50-100kr til en ladeoperatør til at refundere den elafgift, som elhandleren pålægger. Ren molbo. Drukner i udgifter.

    Måske vil flinke elhandlere mod et forhøjet abonnement tage begge dine elregninger på et kombineret abonnement og fradrage elafgiften, inden du får regingen, hvorved du reelt også får momsen af elafgiften refunderet. Man slipper dog stadig ikke for at betale til TSO og DSO for begge målere.

    Det er helt naturligt, at der stadig kommer flere og flere med både elbil og solceller, og de få, der kan forstå kompleksiteten i dette setup og dets udgifter, skal bruge tid på at analysere, om det overhovedet kan betale sig. Resten – og det er de fleste – står stadig måbende tilbage, frygter jeg…

    Svar
    1. admin siger:
      18. marts 2025 kl. 16:33

      Enig,
      Der er heldigvis bevægelse hos lovgiver.

      MVH

      Henrik

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste opslag

  • Pas på begrænsninger i din elbil på sommerferien
  • Elsystemet skifter fra timemarked til kvartersmarked
  • ⚡️ **Strøm til bundpris lørdag kl 11-16!** ⚡️
  • Længst fra en lynlader
  • Onsdagsoverblik 9. juli

Seneste kommentarer

  1. admin på Hitzeflaute!
  2. Jesper på Hitzeflaute!
  3. Palle på Vores hjerner svækkes
  4. Hitzeflaute! - Grønnere Elforbrug på Fra and til pelikan
  5. Søren E på Lad billigt i Tyskland på ferien

Arkiv

  • juli 2025
  • juni 2025
  • maj 2025
  • april 2025
  • marts 2025
  • februar 2025
  • januar 2025
  • december 2024
  • november 2024
  • oktober 2024
  • september 2024
  • august 2024
  • juli 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • april 2024
  • marts 2024
  • februar 2024
  • januar 2024
  • december 2023
  • november 2023
  • oktober 2023
  • september 2023
  • august 2023
  • juli 2023
  • juni 2023
  • maj 2023
  • april 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • december 2022
  • november 2022
  • oktober 2022
  • september 2022
  • august 2022
  • juli 2022
  • juni 2022
  • maj 2022
  • april 2022
  • marts 2022

Kategorier

  • Adfærd
  • apps
  • Batterier
  • Beredskab
  • Brint
  • CO2
  • Elbiler
  • elforbrug
  • Elhandlere
  • Elmarked
  • Elpriser
  • elprisprognose
  • Energibesparelser
  • Fjernvarme
  • Fundamentaler
  • Gas
  • Grønnere_elforbrug
  • Norge
  • P2X
  • regulering
  • sociale medier
  • Solceller
  • Stikledninger
  • Store udland
  • Strømbesparelser
  • Styring
  • tariffer
  • Tyskland
©2025 Grønnere Elforbrug | WordPress Theme by Superb WordPress Themes