— Laveste Spotpriser tirsdag aften fra kl. 22 – 24, men også tirsdag nat fra 00 – 07 har lave Spotpriser. Det er ikke så meget der adskiller Spotpriserne, så for at finde den laveste Kundepris skal være bekendt med sit netområdes tarif. Tjek vores hjemmeside for svar (se kommentarspor) —
Det ser ud til at Spotpriserne onsdag og torsdag lidt lavere end tirsdag – men meget afhænger af hvilket naboområde vi kommer til at blive påvirket mest af. Sverige ligger betydeligt lavere end Tyskland, så hvis vi kommer til priskoble med Sverige, hvilket er mest sandsynligt at Øst DK kommer til, er der chance for bundepriser. Omvendt hvis vi priskobler med Tyskland, hvilket er mest sandsynlig at Vest DK vil, vurderes det ikke sandsynligt at der er chance for bundpriser. Fredag forventes priserne igen højere pga. det ser ud til at vinden aftager.
I lyset af opslaget ‘Fasefordel dit hus’ omhandlende et nyt boligområde i Fredericia, der havde forbundet 32 stk. 3kW varmepumper på samme fase, har jeg fundet et gammelt opslag af Henrik frem fra gemmerne som jeg syntes var værd at genspille :-). Det tidligere opslag følger herefter:
— Jeg har hørt rigtigt mange protester over at man har ‘købt’ en stikledning til maks 25 A, og nu er det muligvis et problem, at der ikke er kapacitet nok i det lokale elnet.
Her er en kommentar der kom på mit site:
“Jeg synes det efterhånden er en skandale at man i Verdens dyreste land at leve i, alligevel skal tage hensyn til om elnettet kan klare at man lader sin bil, så man kan komme på arbejde. Det er SÅ piv ringe og pinligt at vores infrastruktur ikke er bedre, med tanke på hvor mange milliarder vi har betalt i skatter, afgifter, vederlag osv. osv. gennem tiderne”
For det første: Havde ét elnetselskab trukket kabler så alle kunder kunne trække 25A var de for længst sat under administration af Forsyningstilsynet. Det ville være alt for dyrt.
Man har nemlig brugt sin viden om samtidighedsfaktoren: vaskemaskiner mv trækker kun af og til større mængder strøm, så man har dimensioneret elnettet, så man sagtens kan trække 25A med fortidens elforbrugere.
Fremtidens elforbruger er en elbil, og den trækker 16A i timevis, og så falder beregningsmodellen og de 25 A til jorden.
Pudsigt nok er de samme elbiler udsat for præcis den samme mekanisme når den kører på vejen, og her klager folk ikke: En indfaldsvej til en storby kan være designet til måske 90 km/t, men for at øge kapaciteten af vejen… SÆNKER man hastighedsgrænsen! Det er det, som dagens illustration viser: Øger man hastigheden på en vej, så vil den stigende sikkerhedsafstand sænke kapaciteten. Min tilfældigt fundne kilde siger at maks kapacitet er ved 25 km/h. Jeg er ret sikker på at det tal er for lavt, men jeg har ikke kunnet finde rettighedsfrie billeder der kunne bruges. Øjensynligt er den optimale hastighed 40 km/h, men jeg tror de tal ændrer sig væsentligt om få år, når alle biler har adaptiv fartpilot. I første omgang frygter jeg at de adaptive fartpiloter vil sænke kapaciteten, da de er mere forsigtige end mennesker. Jeg er pænt sikker på, at kommentarsporet på Facebook nok skal fortælle hvad de optimale hastigheder er for danske forhold 😉
På sigt får vi forhåbentligt noget smartere, der gør det muligt at køre tættere og hurtigere. Det kræver bare at vi slipper den menneskelige fejlkilde. —
MVH, og god tur
Jesper – Grønnere elforbrug
Elfluencer

Her er samme problem som med lynladerne, trækningen skal deles ud mellem brugerne. Det giver ikke økonomisk mening at udbygge efter maksimal trækning men heller ikke at der i lange perioder ikke er rimeligt meget at dele.
Erlang skal ikke have levet forgæves.