— Strømmen er billigst i ugens nattetimer, især natten til mandag. Ellers er der mellempris næste uge, højest mandag aften. —
Tarifmodel 3.0 har en overraskende indbygget evne, som jeg ikke tror man havde forudset, da den blev indført i starten af 2023:
Modellen har indbygget en evne til at skabe opmærksomhed om sig selv, og dermed skabe et Grønnere elforbrug.
I sommerhalvåret kører modellen med lave takster. Det betyder, at jeg (og mange andre medier) omkring 1. april kan skrive en historie om den billigere strøm hen over sommeren.
Når vi kommer til 1. oktober skifter tarifferne tilbage til de højere vintertakster, som også justeres af og til: https://elforbrug.nu/tariffer-per-1-november-2024/
Igen, er det en ‘nyhed’, at elpriserne stiger, og medierne får lov til at skrive gode, grundige og brugbare historier om at der er mening med galskaben, og at folk ikke bliver straffet for normal adfærd med de variable tariffer: https://elforbrug.nu/?s=Tarifmodel+3.0
Begge skift kan ses i Googles oversigt over søgninger. Dagens graf er fra Google, og viser interessen for ‘tariffer’ det seneste år. Man kan også se, at mange medier havde forberedt historien, så sidste uge i Oktober begyndte interessen at stige.
Jeg kan finde artikler om vintertariffer i alle online medier i top 5 i landet: BT.dk, EB.dk, TV2.dk, DR.dk og Berlingske.dk.
Der er naturligvis også de useriøse medier (og de af vores medmennesker, der ikke har fulgt Grønnere elforbrug), som klager over at der angiveligt “udbetales mange milliarder i bonus til banditter i habitter”.
Den opfattelse kan vi kun langsomt ændre på.
Det er sjovt at se, at noget af den situation vi er i nu, var forudset:
“Den nye tarifmodel for el er godt tænkt”, som det hed i Ingeniøren (ing.dk) i februar 2023, hvor et læserbrev fortsatte at vi på grund af eksponentiel vækst i solceller ville: “se lange perioder hen over sommeren, hvor elpriserne bankes helt i bund i dagtimerne.”
Læserbrevet sluttede:
“Det er ærgerligt, at man ikke har kørt tariffen helt i bund i dagtimerne om sommeren, men jeg må konkludere, at tarifmodel 3.0 er godt nok tænkt af Green Energy Denmark.”
Det er ret sjovt at prøve at google sig klogere på indførslen af Tarifmodel 3.0, og så finde sit eget læserbrev som en af de første kilder.
Med tydelig selvreference
Henrik
Elfluencer