Jens Ingeniør har skrevet til mig. Det er en fantastisk historie som vi skal have foldet helt ud de kommende dage. Inden du læser Jens’ mail skal du dog vide, at en elbil typisk lader med 16A. 5 elbiler trækker altså 80A hvis de lader samtidig. Med den viden bliver Jens’ mail en gyser:
==
Jeg er selv ingeniør, solceller, varmepumpe og elbil, så har alle de sjove ting at optimere på. Klart “Henrik ingeniør”.
Jeg kan bekræfte hvornår der lades, ud fra en lille uvidenskabelig tilgang. Jeg bor i rækkehus, hvor vi er 9 huse på en 50 Ampere sikring (hvilket også skal håndteres)
Der er nu 5 elbiler på den streng, hvilket ikke er helt holdbart.
Dvs. der er et fint spændingsfald jeg kan måle, når flere biler lader samtidigt. Det overvåger jeg via min inverter.
På den baggrund, kan jeg se at der er to der altid lader når de kommer hjem, en der lader fast hver nat, og så er vi to tilbage der optimerer 😊
Og nok derfor har vi ikke taget sikringerne endnu.
Derfor starter jeg heller ikke opladning, hvis spændingen er under 220 V – har registreret én gang hvor spændingen var på 210 V.
I øvrigt er jeg inspireret af din blog om Home Assistant, og er i gang med at bygge mit eget system. Der er en ret fed ting ved det setup – man kan høste data direkte fra varmepumpe og inverter via modbus. Derved sendes data ikke til en server i Kina.
==
Mange tak til Jens for et indlæg der peger i flere retninger. For det første har Jens bagefter uddybet at der synes at være styr på forsyningen i området, og at det tydeligt underdimensionerede net skyldes nogle fejl, som er til at rette. For det andet har Jens måske givet anvisningen til hvordan vi får elnettet udnyttet effektivt uden store investeringer. Den historie tager vi i morgen.
MVH
Henrik
1 thought on “Tæt på kanten i Lyngby 1/4”