Spanien har historisk haft en energipolitik, der må betegnes som eksperimenterende. I 2012 havde Spanien et solcelleboom, også kendt som eksponentiel vækst. For at stoppe væksten lagde man 7% skat på elproduktion og fjernede tilskudsprogrammerne med tilbagevirkende kraft. Den slags gør det ikke nemt at overtale investorer til at sætte penge i vedvarende energi fremover.
Nu har Spanien så i fællesskab med Portugal besluttet sig for at hjælpe forbrugerne med et indgreb, der sænker prisen på el. Her i landet har vi forsøgt noget tilsvarende på gas, men man må sige, at de har fundet en nem måde at gøre det på i Spanien: Man lægger et statstilskud til gas brugt til elproduktion i de næste tolv måneder.
Las os tage nogle eksempler på resultater af indgrebet: Der bliver efterspurgt mere gas på et tidspunkt, hvor vi prøver at gøre os uafhængige af russisk gas. Der vil blive eksporteret mere el fra Spanien, så tilskuddet rammer andre markeder. Potentielt vil indgrebet fortrænge mere grønt produceret energi, da mindre effektive anlæg i Spanien kører i stedet for mere effektive anlæg i andre lande. Indgrebet finansieres af statskassen, i sidste ende må det være borgerne selv, der skal til lommerne for at finansiere rabatten.
Jeg er ikke imponeret
I Iran har man optøjer, da regeringen fjerner et tilskud på mel. Mel er ikke det eneste der er kunstigt billigt: Iranerne har verdens laveste gaspriser, med 0,001 USD/kWh, mod 0,146 USD/kWh i DK. I min bog er det mere acceptabelt at iranerne leverer så fantastisk billig gas til indbyggerne: De ejer selv gasfelterne, så det er de iranske borgeres egen gas. Naturligvis er det en stærkt subsidieret pris, der har nogle kedelige sideeffekter. Jeg tvivler eksempelvis på, at man opvarmer vand med solfangere i Iran, da gas er billigere. På den måde deltager mullaerne ikke i den grønne omstilling. De har nok større problemer at slås med. Kilde: https://www.globalpetrolprices.com/natural_gas_prices/
Andelen af mine skriverier om eksponentiel vækst synes at vokse eksponentielt..
De sædvanlige grafer med priser, udledninger og prognoser i kommentarerne
MVH
Henrik