Normale hverdagspriser forude, billigst i nat. Næste minimum er lørdag og søndag eftermiddag, der begge ser gode ud.
…
Jeg skrev tidligere om solformørkelsen over Texas (her https://elforbrug.nu/presset-elnet-8-april/ ), nu har Solcast sammenlignet deres prognose med virkeligheden. I dagens grafer er den blå linje den faktiske produktion.
Det må siges at være mere end bestået.
Hvorfor kan Solcast ramme så præcist, når folkeviddet kender vejrprognoser som enormt upræcise?
Det ene svar er, at så dårlige er vejrprognoserne ikke.
Det mere præcise svar er, at når man laver en produktionsprognose for vedvarende energi, der dækker et større areal, så bliver den automatisk mere præcis end det vi oplever med vejrprognoser.
Hvis ikke solen rammer mine solceller fordi vejrsystemet har flyttet sig, så rammer solen nogle andre solceller.
Resultatet er, at prognoserne bliver meget gode, det er gode nyheder.
Specielt for dem af os, der forlader os på en elprisprognose.
Med optimisme
Henrik
Elfluencer