Kedelig uge forude: der er ingen minima i prognosen, så hvis man holder sig fra morgen- og aftenspidsen, er strømmen almindeligt halvdyr. Brug strømmen inden kl 17 søndag!
Gaspriserne er steget pænt hen over året. Der er meget fyldte lagre, men det er tydeligt, at markedet er drevet delvist af frygt. Gashandlerne kan godt huske 2022, og når der er krigshandlinger nær ved gasinfrastruktur, så stiger markedspriserne.
Dagens kort viser hvor mange gasledninger der er omkring os. Med gråt til højre i billedet Nord stream, der er ‘Mothballed’, efter at ledningerne blev sprængt.
Med orange den planlagte brintledning ned gennem Jylland.
Med brunt de mange ledninger, der er i drift.
I en verden, hvor vi accepterer at russiske skibe jævnligt slår deres AIS fra, og vi har observationer af at samme nation bruger ‘civile’ fartøjer til at kortlægge undersøisk infrastruktur, viser dagens kort hvor enormt sårbare vi er.
Grøn omstilling er også sikkerhedspolitik. Vi skal ud af afhængigheden af despotier, og vi skal sikre, at vores infrastruktur er modstandsdygtig.
MVH
Henrik
Elfluencer
Kilde: https://globalenergymonitor.org/projects/global-gas-infrastructure-tracker/tracker/