— Spotpriser på det jævne det meste af døgnet – således findes de laveste kundepriser det kommende døgn torsdag nat fra 1.00 – 6.00. Prognoserne indikerer dog at elpriserne bliver lidt lavere de kommende dage. —
Dagens spotpriser for det kommende døgn indeholder en overraskelse. Således indeholder det første kvarter af den kommende døgn en spotpris i Øst Danmark på 365,29 øre/kWh. Også Vest Danmark følger godt med, men ender dog ‘kun’ omkring på 126,20 øre/kWh. Den udløsende årsag vurderer jeg er at vinden stort set falder helt ud i Danmark omkring dette tidspunkt, men det vinden også både før og efter kl. 00.00 – 00.15, men uden priserne er tilsvarende voldsomt høje i de kvarterer.
Fra 00.00 – 00.15 stiger udbudskurven enormt hurtigt – altså er man ude og starte noget kapacitet op der normalt ikke kører, men det forklarer ikke forskellene i kvarterne før og efter? Min tanke er at det virker som en markedskoblingsfejl, men jeg er ikke sikker.
Dagens opslag, i øvrigt, handler om de langsigtede middelpriser, men der er ofte rigtigt gode priser nede omkring nullet, og det er dem, som Grønnere elforbrug dagligt forudsiger.
Med efterårsferie overstået kan godt sige at sommeren er slut. Det er stadig lunt, men ligeså sikkert vi skal skifte til vinterdæk, og her er en lille reminder: Fra 1. juli 2025 er det ulovligt at køre med sommerdæk i vinterføre (sne, is eller sjap), og kun dæk med 3PMSF-mærket (snefnug i bjergtop) er godkendt. Tidligere M+S-mærkede dæk uden 3PMSF-mærket er ikke længere tilstrækkelige. En overtrædelse kan udløse en bøde på op til 1.000 kr. pr. dæk.
Elpriserne bestemmes af udbud og efterspørgsel.
Forbruget er lavest i weekenden, det trækker priserne ned. Sommerens elforbrug stiger til aircondition, hvilket trækker priserne lidt op, især om aftenen.
Toppen af elpriserne bestemmes af gaspriserne. Hvis vi render ind i en vindstille dag med meget lidt sol, vil de rå elpriser toppe omkring 208 øre/kWh, i sidste uge var prisen 208 øre/kWh. Elprisen på gas er ikke den officielle ‘clean spark’-pris, men mit erfaringstal fra mange års data i elmarkedet.
Priserne for fremtiden er flade gennemsnit og de er altid højere i første og sidste kvartal (vinter), og man kan som forbruger sænke sin elpris ved at flytte elforbruget, altså følge Grønnere elforbrug. Nedenstående ses fremtidspriserne og er pt. som følger:
Fremtidspriser Vest for Storebælt:
Nov-25 ligger omkring 67,50 øre/kWh. Identisk med sidste uge.
Dec-25 ligger omkring 66,94 øre/kWh. Markant højere end i sidste uge.
Kvartal 1-26 ligger omkring 64,36 øre/kWh. Lidt højere end i sidste uge.
Kvartal 2-26 ligger omkring 52,66 øre/kWh. Identisk med i sidste uge.
2026 ligger omkring 58,97 øre/kWh. Stort set identisk med sidste uge.
2027 ligger omkring 58,04 øre/kWh. Lidt lavere end i sidste uge.
________________________________________________________________________________
Fremtidspriser Øst for Storebælt :
Nov-25 ligger omkring 69,16 øre/kWh. Lavere end i sidste uge.
Dec-25 ligger omkring 70,10 øre/kWh. Markant højere end i sidste uge.
Kvartal 1-26 ligger omkring 64,35 øre/kWh. Højere end i sidste uge.
Kvartal 2-26 ligger omkring 52,56 øre/kWh. Lavere end i sidste uge.
2026 ligger omkring 59,06 øre/kWh. Højere end i sidste uge.
2027 ligger omkring 59,71 øre/kWh. Lidt højere end i sidste uge.
Baggrunden for ‘fremtidspriserne’ er kontrakter i det finansielle marked. Elproducenter og forbrugere mødes i et marked og ‘handler’ med strøm. En producent ‘sælger’ en fast mængde strøm i hver time i eksempelvis 2027. På børsen handler man altid i MW dvs. hvis man handler 1 MW handler man i 2027 8760 MWh, da der er 8760 timer i året. Når året er gået bliver forskellen mellem prisen i kontrakten og gennemsnitsprisen for året så betalt mellem producent og forbruger. Det er en rigtig fin mekanisme, men den kræver en stærk bank. Det havde de danske elhandlere i 2022, blandt andet derfor var der likviditet i markedet, og det tjente de kassen på i udlandet.
MVH
Grønnere elforbrug
Elfluencer
